Børnekulturmedarbejder til Kulturskolen Skanderborg
Kulturskolen Skanderborg søger en børnekulturmedarbejder pr. 1. oktober 2022 eller så hurtigt som muligt efter 1. september 2022.
Skanderborg
Dine opgaver
Du får ansvar for at koordinere en bred vifte af samarbejder og aktiviteter på skole- og dagtilbudsområdet i Skanderborg Kommune. Der er et godt og frugtbart samarbejde med kommunens skoler og dagtilbud på rigtig mange områder, og dette samarbejde skal du pleje og udvikle.
Du skal bl.a. indkøbe teaterforestillinger til skoler og dagtilbud, koordinere kommunens Kulturcrews, udarbejde børnekulturprogram til dagtilbudsområdet samt facilitere samarbejde med eksterne parter, herunder Kulturpartner. Du skal aftale kulturforløb med skolens lærere eller andre.
Personlige kompetencer:
- Du trives i et kreativt arbejdsmiljø med humor og højt til loftet.
- Du kan tage ansvar og er god til at skabe følgeskab. Du arbejder struktureret og selvstændigt, og du bevarer overblikket selvom der er mange bolde i luften.
- Du er engageret og innovativ, god til at både give og modtaget feedback og du arbejder godt sammen med kolleger med meget forskellige baggrunde.
- Du forstår værdien af at løfte i flok, og du er proaktiv og tager gerne selvstændige beslutninger.
Vi forventer at du
- har uddannelse inden for, eller erfaring med/viden om folkeskolen/dagtilbud
- har uddannelse eller virke indenfor et kreativt fag (musik, dans, drama, billedkunst)
- har flair for tal og kan udarbejde og følge et budget
- er rutineret i office-pakken, især word og excel
- kan udarbejde grafisk materiale til børnekulturområdet
- er velformuleret, både mundtlig og skriftligt
- også kan tage driftsopgaver.
Kan du svare ja til det meste af ovenstående, vil vi meget gerne se en ansøgning fra dig.
Der må påregnes en vis ”ud af huset”-aktivitet, og bil er derfor en fordel. Du vil indgå som en del af kulturskolens personalegruppe på Søtoften 2A i Skanderborg.
Hvem er vi?
Vi er Skanderborg Kommunes kulturskole og har ca. 45 ansatte, heraf 40 undervisere. Skolens kerneopgave er fritidsundervisning i musik, dans, drama og billedkunst, primært for børn og unge i kommunen, og vi har desuden en del samarbejde med folkeskoler og institutioner. Vi har kontor og undervisningsfaciliteter på Søtoften i Skanderborg og underviser desuden på 16 lokaliteter i Skanderborg Kommune. I Kulturskolen vægter vi højt, at her er rart at være for alle.
Stillingen er en halvtidsstilling (50%) Den rette ansøger vil kunne kombinere stillingen med 7,4 ugentlige timer som PR-medarbejder; denne er slået op særskilt
Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Spørgsmål kan rettes til kulturskolechef Julie Heebøll på mail julie.heeboell@skanderborg.dk.
Ansøgningsfrist
25. august 2022. Samtaler afholdes 29. august 2022.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt - ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækst-virksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien