Chef for Forretningsudvikling og Strategisk Kommunikation

Vi søger en kommercielt tænkende, kreativ og brandstrategisk profil, der drives af udvikling og vil spille en central rolle i at styrke GL STRANDs forretning og realisere vores nye, ambitiøse strategi.

Chef for Forretningsudvikling og Strategisk Kommunikation

GL STRAND står midt i en udviklingsproces, der skal styrke kunsthallens position som en central aktør på den københavnske og internationale kunstscene. Vi skal udvikle nye publikumstilbud, der tiltrækker nye målgrupper. Vi skal styrke vores indtjening fra billetter, events og sponsorater. Og det skal udspringe fra en stærk brandstrategisk platform, som vi søger en chef til at udvikle og drive. Så hvis du tænker kommercielt og drives af udvikling, glæder vi os til at høre fra dig.

 

Om jobbet

Som Chef for Forretningsudvikling og Strategisk Kommunikation får du en nøglerolle i at eksekvere vores nye strategi i tæt samarbejde med kunsthallens direktør og øvrige medarbejdere. Du får mulighed for at sætte dit præg på en række nye koncepter, der skal konkretiseres, eksekveres og videreudvikles.

 

Jobbet kræver, at du har sans for at tiltrække flere gæster og styrke vores indtjening. Du skal drive processerne og kunne eksekvere på flere projekter samtidig. Endvidere skal du kunne løfte vores brandstrategiske position på tværs af visuel identitet, platformstrategier, kampagner og digital tilstedeværelse.

 

Stillingen er en nyoprettet udviklingsstilling uden personaleansvar, og du får en unik mulighed for at styrke en af Københavns kunsthallers position i det kulturelle landskab.

 

Om dig

  • Du har forretningssans, tænker kreativt og er drevet af at skabe konkrete resultater
  • Det er dig naturligt at kombinere indhold, indtjening og samarbejder
  • Du har et bredt og aktivt netværk blandt aktører, organisationer og virksomheder
  • Du står stærkt i kommunikationens ABC og kan både udvikle brandstrategiske koncepter og eksekvere på den overordnede strategi
  • Du har dokumenteret erfaring med projektledelse af komplekse, kreative projekter
  • Du er æstetisk og kulturelt orienteret men har blik for de store samfundsdagsordener
  • Du har en videregående uddannelse og min. 5-10 års erfaring fra eks. bureaubranchen, journalistik, design, organisationer med kommercielt virke eller tilsvarende position hos andre kulturinstitutioner
  • Du skriver godt, og mestrer engelsk på højt niveau i skrift og tale

Som person er du udadvendt, udviklingsorienteret, tillidsvækkende og robust. Du er drevet af at gøre en forskel og ved at de bedste resultater opnås sammen med andre i en kreativ og kollektiv ånd.

 

Om os

GL STRAND er en af Københavns centrale kunsthaller. I 2025 har vi igennem 200 år spillet en central rolle i udviklingen af den danske kunsthistorie. Vi præsenterer 5-8 årlige udstillinger af danske, nordiske og internationale kunstnere og har et bredt arrangementsprogram på tværs af året. Vi driver en boghandel, cafe og eventudlejning. GL STRAND er en erhvervsdrivende fond med driftstilskud fra Københavns Kommune og projektstøtte fra fonde og private partnere.

 

Lad os høre fra dig

Send 1 sides ansøgning og dit cv senest 23. oktober kl. 12. men meget gerne, da vi løbende holder samtaler. De sidste samtaler afholdes den 25. oktober.  Løn efter kvalifikationer. Bemærk, at vi ikke er lønførende.

Send til info@glstrand.dk 

 

Kontakt

For yderligere oplysninger kontakt Direktør Nanna Hjortenberg på nh@glstrand.dk eller 30263034.