Chef for solistensemblet
Det Kongelige Teater søger en chef for teaterets 20 operasolister der vil bidrage til den kunstneriske udvikling af solisterne samt casting til operaens produktioner.
Det Kongelige Teater søger en chef for solistensemblet til en nyoprettet deltidsstilling fra 1. august 2022 til 31. maj 2023.
Ensemblechefen refererer til operachefen og indgår i operaens ledelsesteam.
Som chef for solistensemblet skal du varetage alle de daglige funktioner der vedrører solistensemblet. Du er ansvarlig for alle procedure og processer i forbindelse med casting til operaens repertoire. Du planlægger rollebesætningen i ensemblet og er ansvarlig for kontakten til og forhandling med agenter og gæstesangere. Du er ansvarlig for, at der altid er relevante sangere på det højest mulige niveau til rådighed inden for den afsatte økonomiske ramme.
Arbejdsopgaver
- Ansvarlig for daglig drift og beslutninger i solist-afdelingen i tæt dialog med solisternes tillidsrepræsentant og operachefen.
- Kontinuerlig opfølgning og dialog om det daglige arbejde (herunder hyppig tilstedeværelse under prøver i prøvesal og på scenen)
- Planlægning og opfølgning af særlig coaching (inklusive sprog-coaching) i samarbejde med Studienleiter
- Delvist ansvarlig for casting af solist-ensemble til operaens produktioner, i samarbejde med operachefen og i dialog med de enkelte solister
- Delvist ansvarlig for solisternes kunstneriske udvikling i samarbejde med operachefen og i dialog med de enkelte solister
- Personaleansvar, herunder MUS og kompetenceudvikling/uddannelse
- Ansvarlig for arbejdsmiljø og opfølgning på trivselsundersøgelser
- Ansvarlig for estimering af sæson i forhold til gæster og budget
- Ansvarlig for ind-spring ved sygdom, casting og forhandling
- Håndtering af orlovsansøgninger
- Indgå i diverse samarbejder på kryds igennem hele organisationen, samarbejde med KGL+, gæstespil og turné
- Organisere auditions i samarbejde med solistadministration
Kvalifikationer
- Erfaring med arbejde i et operahus
- Erfaring som leder af kunstnere
- Stort kendskab til operarepertoire samt det nordiske solistmiljø
- Bred erfaring med casting af solister
- Har stor viden og indsigt i sangstemmer
- Er i stand til at kommunikere klart og tydeligt
- Du taler flydende engelsk og har kendskab til de typiske operasprog
- Har en værktøjskasse med værktøjer til konflikthåndtering, selvrefleksion, håndtering af uforudsete situationer samt den svære samtale
Du er nysgerrig og trives med at arbejde med kreative mennesker, og mennesker med vidt forskellig baggrund. Du udstråler en naturlig autoritet og evner at skabe et tillidsfuldt rum omkring dit arbejde.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på 75% af en fuldtidsstilling efter gældende overenskomst eller individuel kontrakt. Stillingen forventes besat pr. 1. august 2022 og frem til 31. maj 2023.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teaterets kommende operachef Elisabeth Linton på e-mail: elin@kglteater.dk
Send motiveret ansøgning og CV ved at klikke på ”Søg stillingen” nederst til højre i annoncen og andre relevante dokumentation som f.eks. anbefalinger.
Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsfristen er 17. juni 2022. Der forventes afholdt samtaler den 21. juni 2022.
Læs mere om Det Kongelige Teater på kglteater.dk