Copenhagen Harbour Parade søger projektkoordinator

Vil du være med til at skabe en af sommerens mest unikke kultur events i København? Det blå byrum indtages d. 11.- 13. august af Copenhagen Harbour Parade og vi vil gerne have dig med på rejsen.

Om os
Copenhagen Harbour Parade er et prisvindende tværkunstnerisk kulturprojekt, der foregår d. 11.-13. august 2023 i Københavns Havn. Begivenheden består af 3 dages program med en bred palette af kunstværker og performances fremført på vandet. Dertil en festivalplads på Ofelia Plads/Kyssetrappen d. 12.august samt en børnefestival i Havnevigen d. 13. august.

Copenhagen Harbour Parade er allerede gennemført 2 gange før og vandt i 2020 en Danish Music Award for bedste innovative koncertformat. Paraden er en kunstnerisk refleksion over storbyens identitet og selvforståelse, og den er en fejring af det unikke blå byrum København har. Værkerne debatterer bysamfundets vigtigste emner med særligt fokus på bæredygtighed og diversitet.

Dine arbejdsopgaver 
Vi søger en profil med bred erfaring indenfor projektkoordinering. En ansættelse hos os vil indebære arbejdsopgaver som:

- Koordinering af events
- Opsøgende arbejde ift. sponsorater og samarbejdsaftaler
- SoMe opgaver
- Afvikling af eventen

Det kan eksempelvis være opsøgende arbejde i forhold til omkringliggende caféer, restauranter, kulturhuse og private aktører ift. deres medvirken som sponsorer. Andre opgaver kan være intern koordinering af projektets mange dele f.eks ift. scenografi, lyd, flådeleje og kunstnere. I sidste ende skal eventen afvikles, og her vil den ansatte få en bærende rolle.

Om dig
Det er en fordel, at du har en uddannelse inden for kunst, kultur eller eventkoordinering. Det kunne f.eks. være Performance Design, Kaospilot, Music Management, eventkoordinator eller lignende.

Vi vægter, at du tidligere har arbejdet frivilligt og/eller professionelt med eventplanlægning, produktion og afvikling af kulturarrangementer, og vi forventer, at du:

- Er ansvarsfuld
- Er udadvendt og har lyst til at “sparke døre ind”
- Har drive og arbejder selvstændigt og struktureret
- Er god til at samarbejde
- Tænker kreativt og målrettet
- Har et godt overblik og en effektiv tilgang arbejdsområderne
- Skriver fejlfrit på dansk
- Er en positivt og løsningsorienteret person

Løn- og ansættelse
Der er tale om timelønnet stilling på 7 timer ugentligt med mulighed for mere, når vi nærmer os afvikling. Ansættelsen er begrænset til periode 12. april - 1. september 2023. Arbejdstider aftales løbende, og der må påregnes tilstedeværelse 24.juli til 13.august. Vores kontor ligger på Elmegade 5, KBH N.

Send din ansøgning og CV senest torsdag d. 23. marts 2023 til kontakt@copenhagenharbourparade.dk.
Vi holder samtaler torsdag d. 30.marts.


Yderligere oplysninger  
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte Johan Bylling Lang 29265627 eller via e-mail: johan@copenhagenharbourparade.dk

Copenhagen Harbour Parade
Copenhagen Harbour Parade er en forening stiftet i efteråret 2021. Den daglige drift udføres af sekretariatet bestående af kultur iværksætterne Mai Seidelin og Johan Bylling Lang. Begge har vi stor erfaring og success som kulturproducenter og ansvarlige for lignende festivaler og events. Samtidigt er vi dybt engagerede i branchens organisationer og det musikpolitiske arbejde. Herudover er der tilknyttet en række eksternt ansatte, frivillige og praktikanter.