Danselærer til kulturtalentklasserne
Kulturskolen Esbjerg søger en danselærer til den kommende sæson.
Vores kulturtalentklasse mangler en danselærer. Hvis du har andre spændende ting at tilbyde inden for dans, hører vi også meget gerne om dem.
Kulturtalentklasserne er en tonet udskolingslinje på Rørkjær skole, hvor eleverne har et kunstnerisk linjefag med undervisning på Kulturskolen. Danselinjen spænder bredt ift. dansegenrer og der er rig mulighed for at arbejde med de øvrige linjer; musik, billedkunst og teater i tværfaglige projekter.
Linjefagsundervisningen ligger torsdage kl. 13-15, samt tirsdag eftermiddage i enkelte forløb i løbet af skoleåret
Kulturskolen Esbjerg har undervisning i billedkunst, musik, teater og dans. Vi har grundkurser for alle vores fag, men er også meget optaget af at få kunsten ud til mange i bredden.
Stillingen vil være på cirka 5 timer med mulighed for udvidelse.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for musiklærere.
Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kulturskoleleder Inger Moltesen Fogh tlf. 20 11 34 75.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden der bliver indhentet en reference.
Ansøgningsfrist
Fredag den 22. november 2024
Samtaler afholdes i uge 48, 2024.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien