Den Jyske Opera søger skræddere

Den Jyske Opera søger dygtige og engagerede skræddere med stor faglighed og begejstring for musikteater. Vi tilbyder spændende opgaver til både en fuldtidsansat herreskrædder og et antal freelance skræddere.

Den Jyske Operas skræddersal producerer hvert år kostumer og hår/make-up til tre store og et antal mindre operaproduktioner, som turnerer rundt i landet. Vi har værksteder, prøvelokaler og lagre i Aarhus, hvor du bliver en del af et flittigt og velfungerende team.

 

Arbejdsopgaver

Som skrædder kommer du til at sy kostumer til nyproduktioner og deltage i vedligeholdelse på igangværende forestillinger. Når vi producerer nye kostumer, er der brug for kvalitetssikre løsninger, som er kreative, holdbare og turnévenlige. Vi lægger derfor særligt vægt på, at du

  • har en relevant faglig uddannelse som skrædder, gerne indenfor scenekunst
  • har håndværksmæssig erfaring og har stor forståelse for det kunstneriske udtryk
  • er fleksibel og positiv indstillet over for at arbejde med andre områder i afdelingen, herunder hatte, masker og læderarbejde. Det er vigtigt, at du er en udpræget holdspiller, der foretrækker en uformel samarbejdsform og samtidig arbejder struktureret og kvalitetsorienteret.

 

Vi tilbyder

En kreativ og spændende arbejdsplads med ca. 60 medarbejdere, der arbejder engageret med at skabe og opføre opera på højeste niveau i Aarhus og på turné. Vi har en størrelse, der kræver stabilitet og hjælpsomhed fra alle, men også giver gode muligheder for en afvekslende hverdag og alsidighed i opgaverne.

Skræddersalen består af 6 fastansatte og periodevis en række freelancere, der arbejder sammen i Den Jyske Operas produktionslokaler, Søren Frichsvej 40 C i Aarhus. Læs mere om Den Jyske Opera på www.jyske- opera.dk.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen som herreskrædder er på fuld tid og med tiltrædelse snarest muligt. Alle ansættelser sker efter gældende overenskomst med Teknisk Landsforbund for området. Der skal påregnes arbejde i aftentimer og weekender i forbindelse med prøver, forestillinger og turné.

 

Ansøgning

Skriv en kort ansøgning og send den med dit CV og evt. andre bilag i én samlet pdf til job@jyske-opera.dk. med angivelse af ’herreskrædder’ eller ’freelance skrædder’ i emnefeltet.

Ansøgningsfrist er 19. marts 2022, og samtaler forventes afholdt og afsluttet i uge 12. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kostumechef AnnCharlott Juul på e-mail acj@jyske-opera.dk eller tlf. 61 37 10 01.