Designmuseum Danmark søger medarbejder til kommunikation
Brænder du for kulturkommunikation, og kan du skrive så gæsterne strømmer ind på museet? Kommer du let i mål med større og mindre projekter, og har du mod på en afvekslende hverdag med mange forskelligartede opgaver? Så er du måske vores nye kommunikationsmedarbejder.
I juni 2022 genåbnede Designmuseum Danmark efter en toårig renoveringsperiode med otte nye udstillinger, redesignet café og butik, et bibliotek, der åbner mere og mere op, byens grønneste museumshave og en bygning, som står knivskarpt. I to år har vi glædet os til at kommunikere alt, hvad vores ’nye’ museum kan, og netop dette er vores fornemmeste opgave i museets lille, agile kommunikationsteam, som foruden dig består af kommunikationschef, grafiker og kommunikationsassistent.
Stillingen som kommunikationsmedarbejder er deltid på 32 timer, som, vi tænker, er fordelt på 4-5 dage i ugen.
Dine opgaver vil bl.a. være
- Pressearbejde: Opsøgende og ifm. udstillinger, events m.m.
- Løbende kontakt med pressen (lokal, national og international), samarbejdspartnere og strategiske partnerskaber
- Nyhedsbreve: indhold, opsætning og projektledelse
- Projektledelse af diverse større og mindre projekter – fx udvikling af årstidsspecifikke events og workshops i tæt samarbejde med museets formidlingsafdeling
- Udvikling af museets klub/årskort-tilbud
- Udarbejdelse af tekst til museets egne kanaler fx. Instagram, Facebook, LinkedIn og hjemmeside
Om dig
- Du har en flydende pen, hvormed du hurtigt omsætter komplekse budskaber til fængende og præcise tekster
- Du kommunikerer fejlfrit, mundtligt såvel som skriftligt, på dansk og engelsk
- Du har erfaring fra kultur- eller museumsverdenen samt en stor interesse for tendenser på designfeltet
- Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau
- Du er vant til at arbejde med stramme deadlines og budgetter
- Du er ikke bleg for at løse mange typer opgaver – også de lavpraktiske
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med WordPress, MailChimp, PhotoShop og InDesign
Om rekrutteringsprocessen
Vi skal modtage din ansøgning med CV senest fredag den 2. december kl. 12.00.
Send til: job@designmuseum.dk og skriv: ”Ansøgning kommunikationsmedarbejder” i emnefeltet.
Vi planlægger at afholde samtaler i uge 49 og 50. Hvis du går videre til 2. samtale, vil du blive bedt om at løse en opgave.
Opstart 1.2.2022 eller snarest muligt.
Hvis du får tilbudt stillingen, skal du sikkerhedsgodkendes ved at fremvise en ren straffeattest.
Ved relevante spørgsmål til stillingen, kontakt kommunikationschef Mille Maria Steffen-Nielsen Smith på tlf. 93 83 84 15 eller skriv til mms@designmuseum.dk