Det Grå Fyr Skagen søger medarbejdere til sæsonen 2023
Skagens Odde er skabt af sand og danner grundlaget for den vegetation og dyreliv der er ved Skagen. Sand er den næstmest brugte ressource i verden og bliver brugt i utrolig mange produkter.
Som medarbejder i velkomstcentret er du med til at formidle udstillingen, give vores besøgende en god oplevelse, sælge varer fra butikken og servere kaffe og kage i Fyrmesterens kaffestue. Du skal være serviceminded og en glad person, der synes det er sjovt at have travlt, og kan sprede glæde. Du skal kunne tale engelsk og også gerne tysk.
Vi er et team på 4 personer, der deles om vagterne og hjælper hinanden.
Om Det Grå Fyr
Det Grå Fyr åbnede med nyt indhold i maj måned 2017. Naturstyrelsen driver Det Grå Fyr i samarbejde med Dansk Ornitologisk forening og Frederikshavn Kommune. Vi formidler naturen på Grenen og især viden om fuglene og fugletrækket.
Stillingen er på 18-30 timer afhængig af dine ambitioner. Der arbejdes alle dage også weekends i perioden fra den 1. april – 31. oktober. Da vi skiftes om vagterne er der plads til friweekends og evt. også ferie. Det kræver blot at alle er fleksible og kan tage ekstra vagter, når kollegaer skal have fri.
Ansættelse fra 13. marts.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse er som timelønnet på individuel kontrakt med vilkår i lighed med den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte centerleder Lene Kappelborg på 21 61 83 51.
Du kan læse mere om Det Grå Fyr på www.detgråfyr.dk.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 17. februar 2023.
Samtaler i uge 12.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
