Digital designer

Er du en erfaren digital designer, som brænder for at bidrage til vores spændende produkter?

Hos Story House Egmont er vi godt i gang med rejsen mod den digitale fremtid. Derfor søger vi en erfaren Digital Designer, der kan indgå i vores Development & Design team lokaliseret på Østerbro i København.

Vi er et content powerhouse, der arbejder med storytelling uden at være bundet af form eller format, selvom vi står på skuldrene af stærke brands som Euroman, Eurowoman, Alt for Damerne, Anders And og mange flere.

I det digitale område arbejder vi hele tiden på at finde nye måder at levere digitale produkter og tjenester på, og har internt kompetencer til både at kode, designe og teste nye koncepter med stor agilitet.

Dit hovedansvar

  • Design af digitale produkter og oplevelser
  • Ansvarlig for udseende og fornemmelse af nuværende og fremtidige produkter, så de er visuelt tiltalende, enkle og lette at forstå
  • Udvikle koncepter og design i samarbejde med udviklere, ledere og andre digitale designere
  • At kunne sætte dig i vores brugeres sted og have indsigt i, hvad deres problemer er
  • At køre iterative design-processer baseret på adfærdsdata, kundeinput, feedback og nye trends
  • Udarbejdelse af responsive designs
  • Ansvarlig for opdatering og vedligeholdelse af produkternes designsystemer
  • Eje og udvikle designprocessen med dit team fra idé og konceptualisering til endelig design og implementering af produktet

Dine kompetencer

  • Adobe CC suiten kan du til fingerspidserne
  • Flere års erfaring med UI design i Figma, Sketch eller lignende
  • Du er UX drevet og forstår at sætte dig i brugerens sted
  • Erfaring med at designe websites/apps
  • Kendskab til webdesign frameworks
  • Har et grafisk blik
  • Lavet eventuelle reklamebannere før
  • Vant til at oprette og vedligeholde designsystemer
  • Er selvkørende og tør tage ansvar for opgaver
  • Struktureret og god til at bevare overblikket i komplicerede projekter
  • Omhyggelig og kvalitetsbevidst i dit arbejde

Det er vigtigt, at du som person har passion og engagement i dit job. Du har det godt med at arbejde i mindre teams, hvor du har stor beslutningskraft, og hvor du er med helt fra udtænkning af løsninger til implementering og drift. Derudover er et en fordel, hvis du er vant til at indgå i et agilt setup, hvor krav og retning hurtigt kan ændres, men hvor medbestemmelse og frihed er i højsædet.

Ved ansøgning bedes du medsende din portfolio.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Head of Development & Design, Lars Randløv, lars.randlov@egmont.com.

Arbejdsadresse: Strødamvej 46, 2100 København Ø

Ansøgningsfristen er 9. juli 2023, og vi afholder samtaler løbende. Du bedes venligst benytte "Apply Now" knappen via linket for at komme i betragtning til jobbet. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.