Direktør - Danmarks Jernbanemuseum
Er du interesseret i museumsdrift – og måske også i jernbanehistorie? Har du lyst til at udvikle Danmarks Jernbanemuseum og området omkring museet og være med til at sikre, at museet har en samfundsmæssig placering som en vigtig turistattraktion på landsplan og i Odense?
Danmarks Jernbanemuseum er en firestjernet turistattraktion beliggende i centrum af Odense, lige ved siden af Odense Banegård og er en af Fyns største turistattraktioner. Det er hele Danmarks jernbanehistorie fortalt med alle medier: genstande, film, fotografier, originale dokumenter, teater, modeller og prøv-selv aktiviteter – til alle aldre og grupper. Så det fortælles med et relevant og aktuelt tilsnit, så fortid, nutid og fremtid mødes til inspiration for både børn og voksne.
Museet er med i en række netværk og samarbejder i den danske museumsverden og i udlandet, ikke mindst i et tæt samarbejde med de nordiske jernbanemuseer. Danmarks Jernbanemuseum samarbejder desuden med de mange jernbaneforeninger og -klubber i Danmark og med jernbaneselskaber, der opererer i Danmark. Museet samarbejder desuden med Slots- og Kulturstyrelsen og Odense Kommune på relevante områder.
Danmarks Jernbanemuseum har igennem de senere år oplevet en flot vækst i antal besøgende gæster og havde sidste år 80.000 besøgende.
Ansvarsområder
Danmarks Jernbanemuseums nuværende direktør forlader sin stilling i løbet af efteråret 2023 for at gå på pension, og der søges derfor efter en ny dynamisk direktør, der med reference til bestyrelsen kan fortsætte den positive udvikling, som Danmarks Jernbanemuseum er inde i, og som samtidig kan være med til at udvikle museet og området omkring museet. Direktørens vigtigst opgaver bliver at:
- Varetage administration og økonomi; ikke mindst at transformere museets økonomi til også at være baseret på en løbende portefølje af fondsstøtte til museets udstillingsaktiviteter samt øget egenindtjening
- Lede organisationen, herunder at skabe retning og strategisk fokus under de store forandringer, som museet står over for
- Skabe udvikling og sikre drift i den rigtige balance
Kompetencer
Vi ser gerne, at du besidder følgende kompetencer eller erfaringer:
- Relevant videregående uddannelse
- Faglig baggrund fra museumsverdenen eller beslægtede kulturelle områder
- Erfaring med administration og økonomistyring
- Kommercielt mindset
- Evne til at sætte retning og skabe følgeskab
- Erfaring med fundraising og indgåelse af partnerskaber
- Erfaring med bestyrelsessamarbejde/-betjening
- Erfaring med organisations- og netværksarbejde
Som person er du dynamisk, nysgerrig og initativrig. Du er en god relationsbygger og besidder rigtig gode samarbejdsevner.
Vi går ud fra, at du er en dygtig kommunikator og formidler, der har succesfuld erfaring med ledelse af en kulturinstitution og meget gerne med kendskab til museumsledelse. Du har skabt eller kan skabe en solid forankring i det fynske kultur- og erhvervsliv og har kommerciel virkelyst og evnen og lysten til at indgå i relevante organer i lokalmiljøet på Fyn.
Lyder stillingen som noget for dig? Så send os gerne en motiveret ansøgning samt CV til application@zeuthenstorm.com.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Senior Researcher, Christina Hamann, Zeuthen Storm på tlf. +45 2678 4377.
Vi læser løbende ansøgningerne igennem, så tøv ikke med at sende din afsted med det samme. Ansøgningsfristen er den 16. august 2023.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien