Direktør - Destination Limfjorden

Kan du skabe relationer og netværk? Er du udviklingsorienteret, og har du en baggrund som gør, at du kan bidrage til at styrke turismen omkring Limfjorden? Er du en udadvendt og dygtig leder, der både kan stå i spidsen for udvikling og samtidig holder styr på økonomien? Så vil vi gerne have din ansøgning.

Vi søger en direktør, der ser det som sin mission at tage ansvar for udvikling af Destination Limfjorden, hvis formål er at udvikle turismen omkring Limfjorden. Destinationen er ikke blandt de største i Danmark, den består hovedsageligt af mange små aktører, og den har et stort udviklingspotentiale. Det skyldes blandt andet den centrale placering i Limfjorden i et unikt og naturskønt område med mange attraktioner, og de tre kommuner (Skive, Morsø og Struer) satser fortsat på udvikling af hele turisme-paletten i området. 

Opgaver

Direktøren skal sikre, at der igangsættes en strategiproces, der har som formål at udarbejde en strategi for Destination Limfjorden, som skal være gældende fra 2026. Direktøren skal iværksætte initiativer for at sikre, at medlemstallet øges og skal i samarbejde med sine medarbejdere og bestyrelsen vægte at være udfarende og lyttende i forhold til de private aktører. Direktøren skal være proaktiv og opsøgende i forhold at sikre et bredt kendskab og en bred opbakning til destinationen hos det politiske niveau i de tre kommuner. Direktøren skal endvidere være opsøgende i forhold til såvel interne som eksterne samarbejdspartnere.
 

Kompetencer

Den kommende direktør skal være samarbejdsorienteret og have blik for værdien af netværk og relationer som væsentlige forudsætninger for at lykkes i en stilling med mange interessenter. Direktøren skal samtidig have høj integritet og kunne begå sig i mange forskellige sammenhænge og situationer og overfor mange forskellige aktører. Ledelsesstilen skal være anerkendende og tillidsbaseret, og direktøren skal formå at skabe resultater gennem mennesker. Samtidig skal direktøren praktisere sikker styring af økonomien og hele tiden have styrkelse af det økonomiske grundlag for destinationen for øje.

Personlige egenskaber
Direktøren forventes at være lyttende, delegerende og tillidsskabende og skal kunne formå at balancere udviklingsfokus, strategiske perspektiver og den daglige drift. Høj grad af personlig integritet skal sikre, at direktøren både kan lytte og inddrage og samtidig træffe holdbare beslutninger.

Ansøgning:

Søg stillingen her.

Ansøgningsfrist: Søndag den 29. oktober 2023

Læs den uddybende: Stillings- og personprofilen på www.muusmann.com/stillinger.

Vil du vide mere?

Spørgsmål til stillingen kan rettes til formand for bestyrelsen for Destination Limfjorden,

Peder Christian Kirkegaard, Skive Kommune, tlf. 99 15 55 24 eller partner Carsten

Søgaard, MUUSMANN, tlf. 30 30 28 81.