DR Drama søger Kunstnerisk Leder

Ambitionen for DR Dramas serier er at samle danskerne med en portefølje af voksen- og familiefiktion, der spejler og udfordrer danskerne om vores fælles liv og samfund. DR Dramas serier skal have variation i udtrykket og give plads til stærke og underholdende fortællinger, der med både lys og alvor sætter aftryk hos seeren. Den dobbelte historie er som altid et centralt dogme for DR’s drama.

Til at indfri denne ambition søger DR Drama en kunstnerisk leder, der har det overordnede kreative ansvar for alle Dramas interne produktioner og opsøger og plejer nyt talent, der – i samarbejde med producenterne - kontinuerligt udvikler nye serier til pipelinen.  Endvidere vil den kunstneriske leder have en fremtrædende rolle i DR Dramas pipelinerum.

Den kunstneriske leder refererer til fiktionschefen, der har ansvaret for den publicistiske linje og strategi, samt det overordnede ansvar for pipeline, økonomi og samarbejde med resten af DR. Dermed kan den kunstneriske leder koncentrere sig om at udvikle og kvalitetssikre serier.

 

Dine vigtigste arbejdsopgaver  

  • Overordnet kreativt ansvar for DR Dramas interne produktioner
  • Udvikling af nye produktioner – herunder talentudvikling af kreative kompetencer
  • Kreativ og faglig sparring for DR Dramas producenter og kreative ansat i afdelingen
  • Træffer i samarbejde med fiktionschefen beslutning om alle produktioner i DR Dramas portefølje
  • Indgår i DR Dramas ledelsesteam, der ledes af en fiktionschef, og som udover kunstnerisk leder også består af en administrationschef.

 

Din profil

  • Kreativ erfaren og stærk
  • Indgående erfaring med tv-serie produktion
  • Indgående kendskab til kreative processer og udviklingen af kreativt talent
  • Personlig integritet til troværdigt at vise retningen i kunstneriske processer
  • Stærke samarbejdsevner
  • Mod på at tænke nye måder at producere tv-serier på
  • Åben og imødekommende tilgang til kollegaer og samarbejdspartnere
  • Du kan være både være dramatiker, instruktør, klipper, producent eller have anden faglighed inden for produktion af tv-serier

 

Stillingen kan være på deltid og er en åremålsansættelse på 2 år med mulighed for forlængelse.  

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. 

 

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte Fiktions og udviklingschef Henriette Marienlund på tem@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.  

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.   

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på "Søg stillingen" i højre side.   

Ansøgningsfrist 8. august 2022.