DR Drama søger producenter

Drama søger to producenter, som vil indgå som en del af DR Dramas team af producenter og lineproducere, og som vil stå i spidsen for hver sin søndagsserie med publicering i 2025 i DR Dramas portefølje. 

I DR Drama har vi en ambition om, at endnu flere danskere end i dag får fælles oplevelser med dansk fiktion af høj kvalitet på DRs platforme. I takt med et ændret mediemarked samt ændrede forbrugsmønstre og behov, har DR Drama lagt en ny strategi for at sikre, at DRs dramaserier markerer sig tydeligt og har en stæk national gennemslagskraft og egenart.

Vil du være med til at løfte denne ambition og bidrage til kulturen i DR Drama, så er denne stilling noget for dig.

Ansvar og opgaver

  • Producenten har det økonomiske, kunstneriske og produktionelle ansvar for tilblivelsen af tv-serien
  • Producenten er ansvarlig for, at den kunstneriske vision forløses indenfor de givne rammer i tæt dialog med DR Dramas ledelse
  • Producenten er ansvarlig for ansættelse af det kunstneriske hold.
  • Producenten sikrer ansættelse af produktionshold i samarbejde med lineproduceren.
  • Producenten sikrer lancering, markedsføring m.m. i tæt samarbejde med fiktionschefen og relevante afdelinger i DR

Vi forventer at du har

  • stort kendskab til film- og serieproduktion
  • erfaring fra branchen
  • et stort netværk
  • ledererfaring fra tv-produktion
  • kendskab til offentlig administration en fordel
  • den personlige styrke til at varetage det store ansvar en tv-produktion er
  • en åben og imødekommende tilgang til kollegaer

Stillingerne er tidsbegrænsede til hhv. maj 2025 og november 2025. Tiltrædelse for begge stillinger snarest mulig.

Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er på fuldtid.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte fiktionschef Henriette Marienlund på e-mail: TEM@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingerne.  

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.  

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på "Søg stillingen" i højre side.  

Ansøgningsfrist 6. juni 2023