DR Koncerthuset søger en erfaren produktionsleder.

Som produktionsleder i DR Koncerthuset får du ansvar for en række faste såvel som tværgående opgaver.
Du vil sammen med dine nære produktionslederkollegaer få ansvar for forberedelse, koordinering og afvikling af samtlige koncertaktiviteter, primært for DR Symfoniorkestret. Derudover vil du indgå som ressource i det tværgående produktionslederteam.

Har du lyst til at blive en del af en travl kunstnerisk arbejdsplads, hvor vi sammen skaber unikke musikalske oplevelser for et levende publikum og samtidig sender musikken ud til skærme og højttalere i hele landet?  Vil du være en del af et team som med høj faglighed arbejder for at forløse musikken ved de mange koncertproduktioner i DR Koncerthuset? Så er stillingen som produktionsleder i DR Koncerthuset med særlig tilknytning til DR Symfoniorkestret måske noget for dig. 

Som produktionsleder i DR Koncerthuset får du ansvar for en række faste såvel som tværgående opgaver. Du vil sammen med dine nære produktionslederkollegaer få ansvar for forberedelse, koordinering og afvikling af samtlige koncertaktiviteter, primært for DR Symfoniorkestret. Derudover vil du indgå som ressource i det tværgående produktionslederteam. Du bliver en del af et professionelt team omkring DR Symfoniorkestret, som arbejder med klassisk koncertproduktion på højeste niveau - både i DR Koncerthuset og ved national og international turnévirksomhed.  

Omdrejningspunktet er DRs Kor & Orkestre, som er en integreret del af DR’s udsendelsesvirksomhed. Langt de fleste koncertproduktioner transmitteres via radio, TV og digitalt, hvilket fordrer teknisk koordination og indsigt, udover traditionelle kompetencer indenfor koncertproduktion.

Vi søger en person der er/har: 

  • dokumenteret erfaring med planlægning og afvikling af klassisk koncert- og turnévirksomhed 
  • dokumenteret erfaring med og/eller uddannelse indenfor klassisk musikproduktion.
  • initiativrig, ansvarlig og kan arbejde selvstændigt og få tingene afsluttet 
  • praktisk anlagt med overblik og sans for detaljen 
  • gode kommunikations- og samarbejdsevner, gerne med erfaring fra musikalske projekter
  • kendskab til og forståelse for værdier og behov hos professionelle sangere, musikere, solister og dirigenter.
  • har nemt ved at sætte sig ind i og arbejde efter rammer, retningslinjer og overenskomster. 
  • er flydende i skriftlig og mundtlig engelsk.
  • godt humør med en fleksibel indstilling i travl hverdag

 

Aften- og weekendarbejde må påregnes.

Udover koncerter, varetages ansvaret for f.eks. prøvespil, assistentplanlægning, honorarudbetaling, instrumentregistrering, forsikringslister og en lang række andre opgaver som sikrer stabil drift af et stort orkester.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktions- og Planlægningschef Flemming Bo Nielsen på flbn@dr.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer.

Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DR´s systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR.