Specialiseret Kultur og Tro søger tv-tilrettelæggere

Specialiseret Kultur & Tro søger to alsidige tv-tilrettelæggere, der kan bidrage med kulturdybde og moderne tv-faglighed til hele afdelingens spektrum af programmer, fra troens eksistentielle perspektiver, over markant kulturfaglig substans i de specialiserede programmer til den brede kulturformidling, der samler store grupper af seere om vores fælles kunstliv og kulturarv.

Vi tilbyder

Specialiseret Kultur & Tro er en afdeling, der producerer en lang række tv-programmer inden for områderne kultur og tro. Vi har i flere år været i gang med en omfattende omlægning af kulturprogrammerne og arbejder ambitiøst og kreativt på at folde kulturindholdet ud på streaminglandskabets præmisser. Det grundlæggende mål er enkelt: at formidle stoffet i dybden og samtidig åbne det for brugerne med relevante indgange og stærk visualitet og historiefortælling. Det har vi senest gjort i programmer som ’Danske tv-seriers bedste’, ’Er der en arkitekt til stede?’, ’Guddommelig Mad’, ’Originalerne’ ’Kulturåret der gik’, ’Født i rampelyset’, ’Iben på Herrens mark’, og ’Verdensdamerne’.

Din profil

Som medarbejder hos os er det er vigtigt, at du har et dybt kendskab til kulturstoffet. Du skal være vidende om kulturelle strømninger og milepæle i både fortid og nutid, og du skal have en forståelse for kulturens vigtighed, der giver dig afsæt for at formidle engageret, nuanceret og relevant.
Samtidig skal du have stor erfaring som tv-tilrettelægger, gerne med mange forskellige genrer, så du kan være med til at videreudvikle vores portefølje med nye greb og programtyper. Vi arbejder ofte i mindre redaktioner, og derfor er det vigtigt, både at du er en stærk holdspiller og kan finde din rolle i et tæt samarbejde, og at du kan arbejde selvstændigt og påtage dig mange forskellige typer af tilrettelæggeropgaver.

Vi forventer, at du har følgende kompetencer:

  • har flere års dokumenteret erfaring med at udvikle, tilrettelægge og producere tv-programmer, hvor du selv har haft ansvaret fra idé til publicering
  • har dokumenteret erfaring med nytænkende formidling af kultur- og trosindhold
  • er god til at arbejde selvstændigt og tage ansvar i programproduktionen fra start til slut, og samtidig er en stærk holdspiller for samarbejdspartnere og kolleger på produktionerne
  • kan bidrage med substans, nytænkning og godt håndværk i udviklingen af nye programtyper
  • har blik for journalistisk kvalitet og etik
  • er vedholdende og er klar til at tage en ekstra tørn, når deadline presser på
  • har gode samarbejdsevner og trives i at bidrage aktivt og åbent til hele afdelingens fællesskab, produktion og udvikling

Programudvikling er en central del af afdelingens opgave, så vi lægger vægt på, at du har stærke udviklingskompetencer og kan koble din viden om og dit engagement i kulturlivet med din sans for nye stærke tv-fortællinger til stream.
I den ene af stillingerne vil der være redaktøropgaver, og vi vil her også lægge vægt på, at du har veldokumenteret erfaring som redaktør for projekter, der udvikles helt fra bunden og går nye veje.

Ansøgningsfrist 22/5-24. Tiltrædelse 1/8-24 eller hurtigst muligt.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du har en ren børneattest. DR indhenter som sidste del i ansættelsesprocessen din børneattest hos Rigspolitiet.

Kontakt
Du er velkommen til at kontakte Ida Holten Ebbesen, redaktionschef for Specialiseret Kultur & Tro, idhe@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingerne.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side, via dette link: Specialiseret Kultur og Tro søger 2 tv-tilrettelæggere