ENGAGE Festival søger daglig leder

Veteranfonden søger en daglig leder til forsat udvikling og gennemførelse af ENGAGE Festival. ENGAGE Festival har været afviklet siden 2017. Før Corona deltog 7000 – 8000 publikummer pr. event. Den overordnede ambition med ENGAGE er at skabe bro mellem veteraner og ikke-veteraner ved at afvikle større musikevents i Danmark.

Selvom vi er drevet af veteransagen, så betyder en passion for at skabe store festivalevents en stor del. Du skal derfor kunne se ideen i at få disse perspektiver til at spille sammen.
ENGAGE har vilje og evne til at tilpasse sig og få ting til at ske. Som for så mange andre har COVID-19 ramt hårdt, men mange gode kræfter og en eminent indsats fra de mange engagerede frivillige har betydet, at ENGAGE kunne gennemføre events i både 2020 og 2021 – endda med en udvidelse til Skive i år. Takket været opbakning fra sponsorer og en meget dedikeret gruppe frivillige står ENGAGE godt rustet økonomisk og organisatorisk.
Bestyrelsen i Veteranfonden, som står bag ENGAGE, ønsker at udvikle festivalen samt relationerne til partnere m.fl. og søger derfor en leder, som sammen med og støttet af bestyrelsen og de mange frivillige kan udvikle, planlægge og gennemføre festivalen.

Dine primære opgaver og ansvar vil, støttet af bestyrelsen, være:

  • Koncept og udvikling – bl.a. hvordan skaber vi bedst unikke begivenheder, der kan tiltrække og glæde publikum, og som samtidig understøtter de overordnede perspektiver
  • Planlægning og gennemførelse af Engage Festival
  • At samle trådene og holde det samlede overblik gennem året og under events
  • Udbygning og vedligeholdelse af den frivillige organisation sammen med Festivalen frivillige HR-Chef
  • Indgåelse af aftaler med bookingbureauer og andre indholdsleverandører
  • Netværk og udvikling af sponsor- og samarbejdspakker
  • Fundraising fra fonde, stat og kommune
  • Salg- og marketing
  • Budget, opfølgning og rapportering til bestyrelsen

Din profil:

  • Du har en iværksætters mind-set med overblik og trives også med at holde styr på varierende opgaver, som hurtigt kan ændre sig
  • Erfaring med kultur- og eventbranchen er en fordel, men ikke et krav
  • Du har sikkert økonomisk indsigt samt forretningsforståelse og forstår at balancere det kommercielle og innovative i overensstemmelse med organisationens værdier og formål
  • Du forstår, at det er kunden/publikum, der skal være i centrum for at opnå succes
  • Du brænder for konceptudvikling og formår at gå fra ide til ordentlig gennemførelse af tiltag
  • Du har måske et godt netværk indenfor erhvervsliv, organisationer og det offentlige
  • Hvis du har ledelseserfaring og værdsætter ledelsesopgaven, er det en fordel
  • Du er metodisk, analytisk og kan lave en god plan samt gennemføre og følge op på den
  • Kendskab til veteransagen er et plus men ikke et krav – det vigtigste er, at du kan identificere dig med Veteranfondens formål og værdier: Anerkendelse, Oplysning, Fællesskab og Indsamling.

Som daglig leder er du (i det mindste til en start) den eneste lønnede medarbejder, og der vil derfor være mange små og store gøremål. Der har typisk været tilknyttet 1-2 ulønnede praktikanter samt en lang række frivillige. Det bliver dig, der i samarbejde med bestyrelsen og den frivillige HR-chef skal definere og lede organisationen fremadrettet, herunder udvikle organisationen i takt med den ressourcemæssige formåen øges. Du skal være i stand til at motivere og finde løsninger i samarbejde med de frivillige.

Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse frem til 1. november 2022. Tanken er at afklare fastansættelse i det tidlige efterår 2022. Løn forhandles individuelt på baggrund af dine kvalifikationer mv. Det skal nævnes, at Veteranfonden er en almennyttig fond, og den ikke kan matche lønninger fra lignende stillinger i det private eller offentlige.
Geografisk har vi kontor i København, men den rette kandidat vil også kunne arbejde fra andres steder i landet.

Kontakt

Ansøgningen bedes sendt via "Søg jobbet online" nedenfor.
Spørgsmål kan stilles til formand Jeppe Michael Jensen: + 45 23 900 136 eller bestyrelsesmedlem Christian Overholt: + 45 27 14 50 20.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Se mere på engagefestival.dk og veteranfonden.dk.

Søg jobbet online