Er du Ramasjangs nye Krea/Tech-vært?
Har du en kreativ evne, som du brænder for at formidle til Danmarks børn? Så er det dig, vi søger til at teste nye kreative prototypeformater på DR Ramasjang!
I 2023 har DR Ramasjang premiere på en række nye programmer, der henvender sig til de 6-8 årige. Programmerne har kreativitet og skabertrang som omdrejningspunkt og kommer til at beskæftige sig med forskellige temaer inden for denne kategori.
Vi leder efter personligheder, der har forskellige kreative kompetencer. Det kan eksempelvis være inden for tegn, byg, dans, 3D-animation eller noget helt femte.
Måske elsker du at tegne (og helst uden for stregerne) og mestrer flere forskellige stilarter. Du lever for at danse, og du har styr på de seneste Tik Tok-dansetrends. Du nørder den nyeste tech og kan måske producere inden for VR, AR og AI eller også bruger du meget af din tid på at konstruere og bygge nye dimser og dutter i dit kreative værksted.
Programmerne er stadig i fuld gang med at blive udviklet og vi søger en/flere kreative typer, der vil med på rejsen og måske være programmernes ansigt udadtil.
Vi holder til på DR B&U i Aarhus og det er her, prøveoptagelserne primært vil foregå.
Om dig:
- Du har en særlig kreativ kraft, som skinner klart igennem på skærmen.
- Du kan lide at stå foran et kamera
- Du kan formidle i et børnevenligt sprog
- Du er idérig og der er ikke langt fra tanke til handling, når du skal føre dine idéer ud i livet
Ansøgning:
For at komme i betragtning til stillingen skal du sende følgende:
- En ansøgning på max en halv A4-side, der fortæller lidt om hvem du er, hvad din kreative spidskompetence er og hvorfor du søger stillingen.
- En video af dig selv på max 2 minutter, hvor du viser din kreative spidskompetence.
- Du kan evt. vedlægge ting fra platforme du allerede er aktiv på
Kontakt
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte redaktør Camilla Olsen på clol@dr.dk
Ansøgningsfristen er d. 11-12-2022