Erfaren eventkoordinator til A4 Medier

Er du A4 Mediers nye forretningsorienterede eventkoordinator, der både har erfaring og kan søsætte nye events ?

På A4 Medier er vi nemlig på udkig efter den helt rette person, der har dokumenteret erfaring og kan udvikle nye events og aktiviteter i samspil med vores nichemedier. For at blive en succes i jobbet er det vigtigt, at du er selvkørende, tænker i forretning og selv kan udvikle nye events.

A4 Medier er et mediehus med 5 abonnementsnicher inden for arbejdsmarkedet og vi er i dag 20 ansatte og vi vokser fortsat. 

Din rolle bliver at udvikle nye events og øvrige aktiviteter, der ligger i forlængelse af vores nicher og dermed skabe omsætning og værdi for vores kunder.

Du er:

  • Rutineret og dygtig til at arrangere events A-Z
  • Initiativrig og selvstartende
  • Kommercielt tænkende
  • Forretningsorienteret
  • Vant til at håndtere flere opgaver
  • I godt humør og en teamplayer

Vi tilbyder:

  • En stilling med ansvar og udviklingsmuligheder
  • En familievenlig arbejdsplads 
  • En arbejdsplads med højt humør og tempo
  • Gode kolleger med lyst til at gøre en forskel

A4 Medier er en arbejdsplads, hvor vi ønsker at sætte mangfoldighed i højsædet. Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, etnisk oprindelse og seksuel orientering .

Ansøgningsfrist: 23. maj 2022

Send din ansøgning til job@a4medier.dk

Du er velkommen til at kontakte kommerciel chef Jesper Berg på 93 99 04 60 eller jb@a4medier.dk, hvis du vil høre nærmere.