Erfaren, kreativ og initiativrig Content Creator og kommunikationsmedarbejder til Dansekapellet

Kan du styrke Dansekapellets synlighed i mediebilledet? Er du interesseret i dans og kunst og er klar til at bruge dine erfaringer til at formidle Dansekapellet og alle vores spændende aktiviteter?

Om os

På toppen af Bispebjerg Bakke ligger Dansekapellet. Hver dag fra morgen til aften fyldes det smukke hus med dansende og kreative mennesker i alle aldre. Vi har både professionelle dansegrupper, foreninger og privatpersoner, der året rundt bruger vores lokaler – inde såvel som ude. Vi huser desuden interne og eksterne forestillinger og kulturprojekter.

Dansekapellet arbejder for at vise og udvikle moderne dans og street dance som kunstart, samt udvikle og styrke unge talenter inden for dans og koreografi.

Vi tilbyder dig en spændende og kunstnerisk arbejdsplads, hvor du vil komme i berøring med mange muligheder og mennesker, hvor du kan være med til at sætte dit eget præg og vil indgå i et tæt samarbejde med dygtige kollegaer, dansere og performere.

 

Om stillingen
Din vigtigste opgave bliver at formidle alle Dansekapellets aktiviteter og lokaleudlejning både visuelt og kommunikativt med øje for høj kvalitet, så vi når ud til både nye som nuværende brugere på en inviterende og fængende måde.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Udvikling af SoMe strategier, herunder udarbejdelse af content kalender
  • Udvikling og produktion af kreativt indhold til Dansekapellets sociale platforme
  • Interaktion på vores sociale platforme samt besvarelse af kommentarer og henvendelser
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af Dansekapellets hjemmeside
  • Udarbejdelse af flyers, plakater, annoncer og andet PR-materiale
  • Annoncering på Dansekapellets sociale platforme såsom Facebook, Instagram og LinkedIn

 

Vi mangler dig, der

  • er uddannet indenfor SoMe, marketing eller har min. 2 års dokumenteret erfaring med sociale medier indenfor dans eller kunst
  • har dokumenteret erfaring i at varetage virksomheder på sociale medier med solide kompetencer i håndtering af Meta Business og Ads Manager
  • er en skarp formidler visuelt og skriftligt
  • har god erfaring med håndtering af et kamera og rutineret i arbejdet med Adobe pakken
  • har solid grafisk erfaring i at arbejde med hjemmeside og tilhørende templates. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Drupal.
  • er initiativrig og kan tage styring på egne opgaver
  • er kreativ og iderig og samtidig drevet af at arbejde sammen med kunstnere
  • brænder for performance eller dans og lykkedes med at formidle kunst
  • er fleksibel og evner at arbejde med stramme deadlines og flere projekter samtidig.

 

Ansættelsesvilkår

Der er tale om tidsbegrænset ansættelse for en 2-årig periode med tiltrædelse den 1. juni 2024 eller hurtigst muligt derefter med løn efter gældende overenskomst.

Arbejdstiden er 25 timer om ugen. Der vil forekomme aften- og weekendarbejde.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt reference i forbindelse med ansættelsen.

 

Yderligere information

For yderligere oplysninger om stillingen kan kunstnerisk leder Cheryl Sue Geurtze kontaktes på 82 20 57 27 i tidsrummet kl. 10.00-12.00.
 

Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 17. april 2024.
 

Vi forventer at afholde første samtale i uge 17, hvor du skal medbringe eksempler på dit arbejde inden for sociale medier.

Anden samtale forventes afholdt i uger 17 og 18. Der vil være en case i forbindelse med anden samtale.

Kultur- og Fritidsforvaltningen 

Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.