Erfaren online-redaktør

Vi har de gode kolleger, kompetencerne og det tekniske set up. Lever og ånder du for breaking news og nyheder generelt, og har du overblik samt erfaring i hurtigt at få dagens nyheder ud på forskellige platforme, så er det måske dig, vi har brug for!

Jobbet

Vi søger en ambitiøs online-redaktør, der motiveres af at få tingene til at ske i samarbejde med dedikerede kolleger. Online-redaktørens overordnede ansvar er at sikre, at output på tv2nord.dk og de sociale medieplatforme er up to date med den nordjyske nyhedsstrøm, og at dagens historier bliver optimalt og effektivt udgivet på relevante platforme.

Derudover sikrer online-redaktøren, at der er tempo på nyhedsstrømmen på web og sociale medier. Online-redaktøren fungerer som spillende træner og bidrager selv til produktionen.
Hun/han går forrest med det gode eksempel sideløbende med daglig coaching og vejledning af onlinemedarbejdere såvel som producerende i marken for at sikre, at TV2 Nord eksekverer dagens udvalgte historier bedst muligt online.
Online-redaktøren samarbejder med medieredaktøren, som har det overordnede ansvar for al nyhedsproduktion på dagen.

Udvikling

Online-redaktøren indgår i udviklingsarbejdet i forhold til arbejdsflow, tilstedeværelse på onlineplatforme, strategiske tiltag og nye forsøg. Udvikling af TV2 Nords digitale platforme sker i tæt samarbejde med den digitale udvikler og tech-redaktøren.

Vores nye onlineredaktør er kendetegnet ved…

  • Stærk personlighed med en god næse for journalistiske historier generelt
  • Brænder for at eksekvere og komme ud over rampen
  • Holdspiller med gode menneskelige egenskaber
  • Stærke koordineringsevner
  • Digital frontløber med kendskab til de nyeste tendenser indenfor sociale medier, og hvordan man bruger dem.

Det forventer vi

  • Du er uddannet journalist
  • Du brænder for breaking news, nyheder og at få dem ud i en fart
  • Du har nogle års erfaring som skrivende nyhedsformidler (digitalt eller trykte medier)
  • Du har erfaring i at versionere og optimere nyhedshistorier på web, Facebook, Instagram m.m.
  • Du har lysten til at arbejde med videoindhold og kan se værdien af TV2 Nords slogan: ”Vi elsker levende billeder”

Hvem er vi

TV2 Nord er et moderne mediehus, og det er vores mål at være nordjydernes foretrukne nyhedsmedie på web, tv og på de sociale medier. Mediehuset ligger i naturskønne omgivelser i Aabybro, og vi har desuden lokalredaktioner i Frederikshavn, Aalborg og Hobro. Vi vil fortælle de bedste nordjyske historier til alle TV2 Nords platforme og værner om en høj journalistisk troværdighed.

På TV2 Nord laver vi historier med levende billeder, og den gode historie er altafgørende. Vi stiller høje krav til den journalistiske kvalitet af de historier, vi vælger at fortælle, hvad enten det er til vores hjemmeside, Facebook, Instagram, YouTube eller til vores nyhedsudsendelser på tv. Vores grundholdning er, at det skal være sjovt og lærerigt at gå på arbejde.

Det er vigtigt for os at vise respekt og åbenhed i tilgangen til vores omgivelser og hinanden. Samtidig er vi stolte af vores arbejdsplads og det arbejde, vi i fællesskab løfter hver dag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefredaktør Tino Pedersen, mobil 3078 3051 eller chefredaktør Ingrid Buch, mobil 4028 7190. Kan du se dig selv i ovenstående så send en motiveret ansøgning + CV til job@tv2nord.dk

Ansøgningsfrist: 26. februar 2021 Vi forventer at holde samtaler i begyndelsen af marts alt efter, hvordan corona-restriktionerne udvikler sig.

TV2 Nord er en af otte regionale TV2-stationer i Danmark. Vi producerer fire regionale tvudsendelser hver dag og udkommer med indhold på www.tv2nord.dk med nyheder og videoindhold fra Nordjylland. Vores facebookside har over 130.000 følgere, og vi har profiler på Instagram, YouTube og Twitter.

Vi sender dagligt fra kl. 6 morgen til midnat nyheder, live-sendinger, egne programmer og serier på Salto, der er en moderne online indholds-kanal, som også kan ses på tv. Herudover producerer vi en lang række programmer til TV 2 / Danmark, dokumentarprogrammer, sport og nyheder.