Eventmager / Udviklingskoordinator med administrative evner
Vi søger en smilende, udadvendt og fleksibel person der gerne vil fremtidssikre Bornholms Brand Park som mødested for lokale og turister.
3720 Aakirkeby
Elsker du at finde på nye ting og sætte dem i gang?
Er du god til markedsføring på de rigtige kanaler, på det rigtige tidspunkt?
Kan du lide en varieret hverdag hvor dagene ikke er ens?
Er du god til at have overblik og mange bolde i luften samtidig?
Har du samtidig administrative evner, og lysten til at varetage de daglige opgaver?
Bornholms Travselskab søger en person, der kan være med til at skabe events og markedsføre Bornholms Brand Park som et oplevelsessted for hele familien.
Arbejdet vil være meget varieret, og finde sted både på kontoret i Aakirkeby, og på travbanen.
Typiske arbejdsopgaver vil være: events, markedsføring, hjemmeside/SoMe,
afvikling af løbsdage, telefonbetjening, fakturering, lønkørsel mv.
Kendskab til travsporten er ikke en nødvendighed, men kendskab til markedsføring er påkrævet.
Vi tilbyder en stilling på 20 - 30 timer ugentlig. Aften og weekend arbejde kan forekomme.
Tiltræde: Fra 1. januar 2023 - eller efter aftale.
Spørgsmål? Kontakt driftsleder Charlotte Berg, på telefon 88 81 12 09.
Vi har brug for din ansøgning senest 23. oktober til: charlotte@bornholmstravbane.dk
Vi glæder os til at byde vores nye medarbejder velkommen!
Bornholms Travselskab har retten til at drive travløb på Bornholm. Travsæsonen løber fra april til oktober måned, med én ugentlig løbsdag i sæsonen. I 2019 blev travbanen besøgt af 33.000 gæster, og banen omsatte for knap 13 mio kr. Bornholms Travselskab er en forening som drives som en virksomhed, med en bestyrelse der varetager foreningens interesser. Driftsleder Charlotte Berg står for den daglige drift, og på løbsdage træder ansatte og frivilige til, for at gennemføre løbsdagene.
Kørekort:
A10(Villig til at bruge egen bil i jobbet), B(Almindelig bil),
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien