Fanservicemedarbejder til vores Fan Experience

Vi søger en teknisk skarp kollega med sans for service

Vil du hjælpe med at servicere de kunder, der kontakter os? I Fan Experience svarer vi på kundeforespørgsler og varetager opgaver i forbindelse med de mange events, som vi formidler billetter til. Udover opgaven i vores Fan Experience Team er du også med til at afvikle dørsalg og scanning til events i hele landet. 

Vi søger både fuld- og deltidsmedarbejdere. 

Vi forestiller os, at du

  • Har gode kommunikationsevner
  • Har gode IT-kundskaber og teknisk flair
  • Er imødekommende og har gåpåmod – også i forhold til nye opgaver
  • Befinder dig godt såvel på telefon som ansigt til ansigt med kunderne
  • Kan arbejde selvstændigt ved dørsalgs- og scanningsopgaver
  • Er fleksibel og har mulighed for aften- og weekendarbejde
  • Har lyst til, og let ved, at tilegne dig ny viden om de produkter og tekniske programmer, der er en del af Ticketmasters hverdag
  • Har B-kørekort

Du tilbydes

  • En timelønsansættelse, hvor du arbejder hverdage på kontoret i tidsrummet 09.30-17.15. Du vil samtidig jævnligt være ude til diverse dørsalgs- og scanningsvagter uden for normal kontortid såvel hverdage som weekender
  • Et friskt kontormiljø med højt til loftet, uformel stemning og gode kollegaer
  • Mange forskellige arbejdsopgaver
  • Mulighed for faglige udfordringer og udvikling

Er du interesseret?

Så send en kort ansøgning og dit CV – skriv ”Fan Experience-medarbejder” i emnefeltet – til: e-mail: job@ticketmaster.dk

Ansøgningsfrist

6. oktober 2023.