Galleriassistent hos Kunsthal Galleri Image
Kunsthal Galleri Image - Skandinaviens første udstillingssted for fotokunst søger en ny alsidig medarbejder, som har lyst til at blive en del af en kreativ og mangfoldig verden inden for kunst og kulturlivet. Stillingen er et job med løntilskud.
Galleri Image - Skandinaviens første udstillingssted for fotokunst søger en ny alsidig medarbejder, som har lyst til at blive en del af en kreativ og mangfoldig verden inden for kunst og kulturlivet. Stillingen er et job med løntilskud.
Stillingen som gallerimedarbejder indebærer engageret deltagelse i kunsthallens daglige drift. Det vil derfor være en fordel, at du:
- Er struktureret og kan arbejde selvstændigt
- Kan tænke kreativt og bevare overblikket
- Har en stærk skriftlighed og interesse i fundraising
- Har et levende og læsevenligt sprog, da der skal udarbejdes formidlings- og PR-materiale til en bred læserskare. Da vi har en international profil, forventes det, at du kan skrive på engelsk.
- Har et solidt, fagligt kendskab til kunst, kultur og formidling i bred forstand
- Er praktisk anlagt, da der skal assisteres fagligt som praktisk i forbindelse med galleriets udstillinger
- Er erfaren bruger af IT og SoMe
Som ansat er du med til at udvikle Galleri Images planer og visioner. Du er med til at forfatte vores fondsansøgninger, og er i kontakt med statslige og private institutioner. Da Galleri Image deltager i en række projekter, festivaler og kulturelle arrangementer, som rækker udover galleriets arbejde med egne udstillinger, skal du som medarbejder kunne lide at arbejde tværfagligt og skabe/indgå nye samarbejder.
Som medarbejder på Galleri Image får du relevant erfaring og et godt indblik i samtidsfotografi og videokunst samt kontakt til de aktuelle kunstnere. Du vil være med til at udvikle et af Europas mest anerkendte udstillingssteder med speciale i fotografi og videokunst.
Vi kan tilbyde dig et varmt samarbejdsklima og et rart, socialt miljø blandt galleriets tilknyttede medarbejdere.
Galleri Image er et ikke-kommercielt udstillingssted for kamerabaseret kunst beliggende i hjertet af Aarhus. Galleriet blev stiftet tilbage i 1977 og viser omkring seks udstillinger om året med både nationale og internationale kunstnere. Desuden arrangeres seminarer, debatter og artist talks i forbindelse med udstillingerne, samt turnerende udstillinger i udlandet. Galleri Image har siden 2014 været medlem af Foreningen af Kunsthaller i Danmark.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte galleriets leder Beate Cegielska på 21 24 59 71 eller komme forbi personligt.
Send din ansøgning på max 1 side samt relevant CV til:
info@galleriimage.dk
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.
Ansøgningsfrist: d. 23. oktober 2022
Vi glæder os til at høre fra dig!