Grafiker til GMB Ejendomme
Hos GMB Ejendomme søger vi en kreativ Grafiker med strukturel og visuel flair, der primært skal stå for fremstilling af virksomhedens grafiske materiale til både digitale og trykte medier, herunder blandt andet interne og eksterne præsentationer, elementer til vores hjemmeside og i andre kommercielle henseender. Vi leder efter en kollega, der trives i en virksomhed med fart over feltet, og som formår at bevare overblik og struktur også selv om det går stærkt.
Vores nye kollega kommer til at indgå i et mindre marketingteam, hvor vi sammen løser opgaverne. Du vil selv være med til at definere dit faste timeantal, vi forestiller os et sted mellem 30 og 37 timer om ugen.
Hvem er den person vi leder efter?
Dine arbejdsopgaver
Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:
- Udarbejdelse af diverse præsentationer til både intern og ekstern brug
- Fremstilling af grafisk materiale
- Bidrage med nytænkning og idéudvikling i vores marketing
- Fritlægning og øvrig billedbehandling i Adobe Photoshop
- Ad hoc-opgaver relateret til grafik, tryk og billeder
Dine kompetencer
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os, men vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og erfaring fra en lignende stilling. Hvis du har andre spændende kompetencer inden for webmarketing og -kodning i f.eks. CSS eller HTML vil det være et plus.
Vi ser meget gerne, at du:
- Føler dig hjemme i Adobe-pakken, herunder primært Adobe Photoshop
- Er superbruger af Microsoft PowerPoint
- Arbejder struktureret og målrettet
- Trives både i samarbejde med kollegaer og ved selvstændige opgaver
- Har flair for opsætning og layout
- Er vant til at arbejde med deadlines og god til at prioritere dine opgaver
Hvem er vi?
GMB er en nyopstartet koncern, som omfatter ejendomsadministration, motorsportshold, entreprenør, VVS-firma og elementfabrik. Vi har hovedkontor i Hårup nær Silkeborg, hvor ca. 25 administrative medarbejdere har deres daglige gang – produktion og entreprenører holder til i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg. I sommeren 2023 flytter vi hovedkontoret til et nybygget domicil i Silkeborg.
Vores nye kollega kommer til at blive en del af en nystartet, dynamisk virksomhed i vækst, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder, og hvor det kollegiale sammenhold vægtes højt. Vi har et fladt hierarki og en uformel omgangstone.
Vi tilbyder dig
- En alsidig og spændende hverdag
- Friske og humørfyldte kollegaer
- God pensionsordning og sundhedsforsikring
- Madordning med morgenmad og frokost
- En fast stilling
- Løn efter kvalifikationer
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Peter Green på tlf. 40 94 30 65.
Send os en kort ansøgning og CV ved at klikke på ”Søg jobbet” nederst på siden. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat.
Vær opmærksom på, at vi kun behandler ansøgninger, der uploades via ”Søg jobbet” nedenfor.