Grafiker til Lampemesteren A/S
Vi søger i vores team en grafiker med erfaring i videoredigering og videoproduktion.
I marketingsafdelingen hos Lampemesteren er vi et lille team på 4 personer, som vægter hinanden højt og sparrer på tværs.
Der er mange bolde i luften, som vi er gode til at få eksekveret. Teamet stiller store krav til sammenhold, og vi samarbejder tæt, for at få leveret den bedste markedsføring for Lampemesteren. Vi drives af vækst, og fede projekter, som kan få os til at være blandt de største indenfor belysning – og vi håber du vil være en del af rejsen, som vores nye grafiker.
Stillingen referere til marketingschefen og arbejdsopgaverne i stillingen vil omfatte:
- Videoredigering i forhold til Sociale Medier og Google P-Max materiale.
- Producering af grafisk materiale til SoMe, forsidebannere, affiliate bannere osv.
- Medhjælpende til udarbejdelse af årligt magasin, der sendes ud til 5 lande
Faglige kvalifikationer:
- Har erfaring med og flair for video/billede redigering til marketingsformål.
- Har erfaring med klipning/redigering i diverse programmer.
- Skarp i hele Adobe Creative Cloud pakken.
- Har erfaring med producering af grafisk materiale.
Personlige kvalifikationer:
- Er meget kreativ af natur og kan finde ud af storytelling gennem video
- Er grundig og har sans for deltaljen.
- Kan strukturere dine opgaver, så arbejdet bliver mest mulig effektivt
- Er selvstændig og har øje for detaljen
- Tager stor ære i egne opgaver
- Altid har en positiv og løsningsorienteret indstilling
- Er designinteresseret
I Lampemesterens marketingsafdeling har vi en stærk holdånd, og frihed under ansvar, så det er nødvendigt, at du evner at arbejde struktureret og er i stand til at drive egne projekter og opgaver helt i mål. Du skal prioritere godt samarbejde og sætte en ære i at lykkes godt sammen.
Som person er du udadvendt, selvstændig, grundig og energisk, og du er god til at bevare overblikket i pressede situationer.
Vi tilbyder:
- Et spændende og udfordrende job
- Du bliver en del af et lille tema, hvor alle er engagerede, kreative og iderige
- Et udviklingsorienteret og godt socialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone
- En fleksibel arbejdsplads
Kontoret er i Ringkøbing og det forventes at man kan møde på kontoret hver dag, da der foregår meget sparring på kryds og tværs af alle afdelingerne. Arbejdstiden er som udgangspunkt 8-16, men dette er meget fleksibelt.