Håndværk / Design lærer til Næsby Skole

Vi søger en uddannet lærer til Næsby Skole med H/D på linje. Der er tale om en fast fuldtidsstilling.

Vi har især brug for faget H/D – og kan tilbyde et helt nyt, dejligt lokale med mulighed for træ, lidt metal, tekstil og maling. Et kæmpe, opdelt lokale med vinduer i for gennemsigtighed, med procesrum i midten. Der er mulighed for at udfolde sig og være innovativ og kreativ på mange måder. Desuden mulighed for at benytte sig af samarbejde med Makerspace. Vi har hold i H/D obligatorisk valgfag og ønsker derfor en lærer, som også gerne vil føre til eksamen. Vi forestiller os en lærer, som brænder for netop dette fag, og vi kan tilbyde en masse søde børn, som glæder sig til at være kreative sammen med dig.

Udover dette fag kan vi godt bruge DSA, tysk, musik, N/T men hovedvægten er klart på H/D.

Om os
Næsby Skole er en tosporet skole beliggende i det nordlige Odense – dog midlertidigt fordelt på to matrikler på grund af renovering. 6.-9.årgang genhuses midlertidigt i Bellinge. Efter renoveringen har vi en skole med supergode faciliteter – det glæder vi os til. H/D-lokalet er færdig med renovering og kan benyttes nu.

Du forventes via dit børnesyn at rumme alle vores børn og respektere forskellighed. Vi arbejder ud fra værdierne respekt, ansvarlighed og anerkendelse og med en vision om, at børnene skal lære, trives og leve bedst muligt. Vi arbejder ud fra PLF, prøver PBL af og arbejder med en del projekter for at styrke vores kompetencer. Vi har altid fokus på vores kerneopgave og al udvikling er en krydring af denne.

Om dig
Vi søger en lærer, der:

  • Har linjefag i H/D og brænder for faget
  • Er dedikeret underviser/formidler og tydelig klasseleder
  • Har fokus på faglighed, trivsel og relationer
  • Prioriterer og arbejder for et godt undervisnings- og arbejdsmiljø
  • Ønsker teamsamarbejde
  • Er fællesskabende
  • Er åben for forandringer
  • Er robust i en foranderlig tid

Vi tilbyder

  • En god elevgruppe med opbakkende forældre
  • Gode og hjælpsomme kolleger
  • Supergode rammer for faget
  • En udviklingsorienteret skole med gode traditioner
  • PLF/professionelle læringsfællesskaber
  • UNICEF rettighedsskole
  • Fokus på trivsel og læring for alle, børn og voksne

Yderligere information kan findes på Odense Kommunes hjemmeside. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og LC.

Tiltrædelse i stillingen er snarest muligt. 

Vil du vide mere?
Ved yderligere information om stillingen kan du henvende dig i uge 30 til skoleleder Berith Bonnesen på 30334342 eller på bereb@odense.dk. 

Det praktiske
Ansøgningsfristen er fredag den 29. juli 2022. Samtaler forventes afholdt torsdag den 4. august 2022.

CV, kopi af uddannelsesbevis skal vedhæftes og gerne udtalelser.