Har du erfaringen og engagementet til at koordinere KØS’ store sommerudstilling i Køges offentlige rum?

Fra midt august til slut september 2021 afvikler KØS Museum for kunst i det offentlige rum

Har du erfaringen og engagementet til at koordinere KØSstore sommerudstilling i Køges offentlige rum?

Fra midt august til slut september 2021 afvikler KØS Museum for kunst i det offentlige rum den første af en række genkommende udstillinger i Køges byrum og landskaber med deltagelse af 20 internationale og danske kunstnere og forfattere. Derfor søger vi en stærk og erfaren koordinator, der kan løfte den særlige opgave det er at realisere kunstprojekter i offentlige rum. Koordinatoren skal arbejde tæt sammen med udstillingens kuratorer, KØS’ kurator Fulya Erdemci, KØS’ direktør Ulrikke Neergaard og KØS’ produktionsleder Ieva Ose. Det primære arbejdssprog vil være engelsk.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Sikre koordinationen mellem kunstnere, kuratorer og produktionsleder
  • Samle trådene i planlægningen og produktionen af udstillingen
  • Udarbejde og eksekvere plan for værkproduktionerne og transporterne samt installations- og afmonteringsperioder i samarbejde med KØS’ produktionsleder
  • Varetage korrespondance med kunstnere og gallerier om projektets produktionsmæssige detaljer
  • Udarbejde og opdatere projektbudgetter samt kalender for udbetalinger i forbindelse med produktion, transport og kunstnerhonorarer i samarbejde med KØS’ produktionsleder
  • Udarbejde materiale til tilladelsesansøgninger
  • Varetage dialog med lokale samarbejdspartnere, foreninger og øvrige interessenter
  • Koordinere udenlandske kunstneres rejser og ophold

Om dig

Du brænder for samtidskunst og for at integrere den i sammenhænge uden for ’the white cube’.

Det er en stor fordel, hvis du har en kuratorisk baggrund, men først og fremmest er du en stærk koordinator med solid erfaring inden for kunstproduktion. Du har stor respekt for kunstnernes ønsker og de tanker, der ligger bag et kunstprojekt og forstår at fastholde disse, mens du ’oversætter’ projektet ind i en praktisk og dagligdags kontekst. Du kæmper for at få udfordrende projekter til at lykkes på trods af de modstande, der måtte opstå i de byrum og landskaber, de skal integreres i, og er derfor karakteriseret ved et stort gåpåmod og et løsningsorienteret ’mindset’. Du er god til at holde overblikket og få et projekt i mål til tiden samtidig med, at du mestrer at tænke kreativt og finde alternativer, når det bliver nødvendigt undervejs. Du har en kunstfaglig uddannelsesbaggrund og har dokumenteret erfaring med at arbejde i kunstverdenen.

Du er i derudover i besiddelse af:

  • Særdeles stærke kommunikationsevner i både skrift og tale og på både dansk og engelsk
  • Teknisk forståelse
  • Kørekort til personbil
  • Udpræget situationsfornemmelse
  • Et roligt, fleksibelt og venligt gemyt

Vi tilbyder

En unik mulighed for at blive del af et ambitiøst udstillingsprojekt i offentlige rum med anerkendte internationale kunstnere på en institution i udvikling med højt til loftet og et varmt og respektfuldt arbejdsmiljø.

KØS er

KØS museum for kunst i det offentlige rum er dedikeret til at kvalificere, formidle og debattere kunst i offentlige rum nationalt og internationalt. Museet udstiller, producerer og formidler kunstprojekter af nationale og internationale kunstnere, iværksætter forskning, der kunstfagligt styrker feltet og indsamler og registrerer offentlige kunstprojekters materielle og digitale spor, så de bevares for eftertiden og stilles til rådighed for nutiden.

Praktisk information

Stillingen som koordinator er normeret til 37 timer ugentligt med betalt frokostpause og er en projektansættelse, der løber til og med 31. oktober 2021. Aften og weekendarbejde må påregnes i august og september.

 

Arbejdsplads:

KØS Museum for kunst i det offentlige rum

Nørregade 29

4600 Køge

 

Arbejdssprog: dansk og engelsk

Ansøgningsfrist: tirsdag den 6. april 2021 kl. 12.00. Motiveret ansøgning, CV samt dokumentation for relevant erfaring sendes til: cg@koes.dk

Eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til direktør Ulrikke Neergaard: une@koes.dk / 30600667

Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 8. eller fredag den 9. april. Samtalerne vil foregå på engelsk med deltagelse af direktør Ulrikke Neergaard, kurator Fulya Erdemci og produktionsleder Ieva Ose.

Start: snarest muligt.