Heartland søger en vikarierende kurator til produktion og afvikling af årets kunstprogram
Heartland festival søger en engageret sektionsleder med erfaring inden for udstillingsproduktion og projektledelse. Stillingen er en projektstilling fra februar til 31. juni, 2024, imens vores kurator og sektionsleder er på barsel.
Heartland søger en vikarierende kurator til produktion og afvikling af årets kunstprogram
Stillingen er en projektstilling fra februar til 31. juni, 2024, imens vores kurator og sektionsleder er på barsel.
Du vil blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor du skal lede kunstafdelingen (byggeleder, koordinator, frivillige), de udstillende kunstnere og deres crew samt eksterne samarbejdspartnere og resten af festivalens mange aktører.
Heartland kombinerer live-samtaler og samtidskunst med det bedste fra musik- og madscenen. Heartland er en samtidig kulturfestival, hvor mennesker mødes og udvikler sig gennem fællesskaber og underholdende oplevelser med musik, samtaler, kunst og mad. Heartland festival finder sted i magiske omgivelser på Egeskov på Fyn 13-15 juni 2024.
Heartlands kunstprogram udfolder sig i Egeskovs slotsparks smukke omgivelser og består af store stedspecifikke skulpturer, performative og publikums-involverende værker, hvortil der er knyttet et formidlingsprogram.
Til det søger vi en engageret sektionsleder med erfaring inden for udstillingsproduktion og projektledelse. Du vil lede kunstprogrammet sikkert fra tegning til installering, afvikling og nedpakning.
Hvad skal du lave?
Dit primære job er at lede produktionen og være ansvarlig for al praktik og logistik omkring Heartlands kunstprogram.
- Koordinering med festivalens forskellige afdelinger, tilknyttede eksterne samarbejdspartnere og frivillige.
- Sikre den gode inkluderende dialog og håndtering med og af programmets kunstnere.
- Koordinering og realiseringen af installering og de-installerings af kunstprogrammets værker på festivalssitet.
- Koordinering og produktion af indhold til kommunikationsafdeling i tæt samarbejde med kunstnerne.
- Udvikling og afvikling af formidlingsprogram og workshops.
Du vil arbejde tæt sammen med årets udstillende kunstnere, de programansvarlige såvel som Heartlands plads-ansvarlige og personalet på Egeskov Slot.
Hvem er du?
Visionerne er store og projekterne mange, derfor er det mest afgørende at du er energisk, brænder for dit arbejde, er løsningsorienteret og har god erfaring indenfor for udstillings- eller kulturproduktion.
- Du har en fortid, hvor du har arbejdet med lignende opgaver - enten hos en kulturinstitution, festival eller lign.
- Du er god til at samarbejde med mange på samme tid, både på dansk og engelsk.
- Du har et godt overblik, afgrænser og prioriterer opgaver.
- Du har naturlig lyst til at lede og løse de opgaver og projekter du sidder med.
- Du holder altid fanen og humøret højt, selvom der er travlt omkring dig.
- Du er en født diplomat og caretaker i rollen som ”manager” for de udstillende kunstnere, kollegaer og samarbejdspartnere.
- Du er praktisk anlagt og tager altid fat og løfter i flok.
Ansøgning med CV modtages frem til og med 31. januar.
Ansøgningen sendes til ditte.knus@heartlandfestival.dk
Samtaler i uge 6. Ønsket jobstart med overlevering uge 7 og 8.
Stillingen er på ca. 25 timer om ugen fra kontoret på Frederiksberg Allé i København og to-tre uger på Egeskov Slot på Fyn under afvikling af festivalen.
Ansættelse frem til 1. juli 2024. Løn efter aftale.
Spørgsmål kan stilles til Art Curator Ditte Knus Tønnesen tlf.: 27286544 / ditte.knus@heartlandfestival.dk