Heartland søger Head of Operations
Heartland er en årligt tilbagevendende kulturbegivenhed, der finder sted på Egeskov Slot på Fyn. Her kombinerer vi live-samtaler og samtidskunst med det bedste fra musik- og madscenen i et internationalt program, der består af fire søjler: MUSIC, ART, TALKS og FOOD. Vi søger nu en projektchef med tiltrædelse snarest muligt.
Du har evnerne og overblikket til selv at drive, køre og komme i mål med dine opgaver. Du ved – eller har en god fornemmelse for - hvor du skal lede og dirigere men også hvor du skal uddelegere og lade andre folde sig ud. Vi har brug for at du trives med stor selvstændighed i det daglige arbejde, men også at du formår at være nysgerrig og stille de rigtige spørgsmål, tage stilling og træffe beslutninger og samtidig sætter pris på kollegaer som vil det bedste for hinanden og for organisationen. Du vil indgå som en del af festivalens daglige ledelse.
Dit ansvar
- Den daglige drift af Heartland-kontoret
- Organisatorisk bindeled mellem Heartland og Live Nation
- Organisering og drift af budget i tæt samarbejde med vores controller
- Myndighedskontakt, tilladelser, kontrakter, forsikring, ansættelser og overordnet administration på tværs af organisationen
- Det overordnede ledelsesansvar af artistområdet, frivilligområdet, site, projektkontoret, campingområdet og sikkerhed i tæt samarbejde med sektionslederne for de enkelte områder
- Ansvar for at vores bæredygtighedsstrategi udfoldes og data indsamles og monitoreres
Dine styrker
- Du er et godt menneske, som trives i menneskelige relationer og magiske festivalrum
- Du svømmer som en fisk i tværfaglige, multidisciplinære kulturorganisationer
- Du kan formulere, udvikle og lukke en aftale til gavn og glæde for begge parter
- Du er omsorgsfuld og giver plads
- Du bliver ikke bange, når der er højt til loftet og store armbevægelser
- Du afgrænser og prioriterer opgaver. Du skaber overblik og overskud – fra tanke til handling
Dine kvalifikationer
- Dyb forståelse for og erfaring med festival- og musikproduktion
- Indgående hands-on viden om plads- og produktionsplanlægning
- Stærk budgetforståelse
- Erfaring med kontraktudformning og administration
Hvad kan Heartland tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig et alsidigt og udfordrende job i en kreativ verden, hvor den gode idé og historie altid vinder – uafhængigt af, hvem der kom med den. Du vil fungere som en central aktør i Heartlands udvikling, hvor der er højt til loftet, og hvor ambitionerne er store. Stillingen er en fuldtidsstilling på vores kontor i København. Løn efter aftale. Start hurtigst muligt.
Praktisk
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Direktør Cat Hindberg på 26 71 71 16 eller Direktør for Heartland Ulrik Ørum på 20 27 96 14.
Vi kalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link, dog senest 17. maj 2022. Vi lukker stillingsopslaget så snart den rette kandidat er fundet. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien