Heerup Museum Søger Kunsthistoriestuderende 8 Timer/ugen
Ønsker du at få praktisk erfaring fra et museum og en arbejdsplads med kort vej fra ide til praksis og højt til loftet? – så er jobbet på Heerup Museum måske lige dig!
Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre
Heerup Museum søger en kunsthistoriestuderende el.lign., der har mod på at tage skoleomvisninger og værkstedsforløb 8 timer om ugen fordelt på to dage kl. 9-13.00 samt private omvisninger hverdage og weekender. Løn efter aftale for studentermedhjælpere. Tiltrædelse 14. august 2023.
Heerup Museum åbnede i 2000 med en samling baseret primært på Henry Heerups samling af egne værker. Museet er beliggende i en ny museumsbygning tæt på Damhusengen og viser tre årlige udstillinger, der med skiftende fokus udforsker Heerups værker, liv og virke.
I stillingen får du vigtige erfaringer med det praktiske arbejde på et museum og en arbejdsplads med humor, tillid og højt til loftet. Du får mulighed for at få afprøvet dine kompetencer og lært en masse om museumsdrift i praksis. Du vil indgå i et team med museets øvrige medarbejdere og have medansvar for skoletjenesten, herunder udvikling af nye tilbud inkl. kreative værkstedsforløb, differentiering til aldersgrupper, kontakt til skoler, daginstitutioner mm. I det omfang det er muligt, vil du blive involveret i planlægning af nye udstillinger, registrering, kunstfaglige korrespondancer og mange andre sider af hverdagen på museet.
Vi glæder os til at høre hvilke kompetencer og ideer, du kan bidrage med og håber, at du har gåpåmod, masser af gode ideer og lyst til at arbejde med Heerups kunst.
Ansøgning og CV sendes i samlet pdf til museumsleder Pernille Fonnesbech på heerupmuseum@rk.dk.
Ansøgningsfrist: 1. august 2023. Samtaler finder sted umiddelbart efter.
Heerup Museum
Kirkesvinget 1
2610 Rødovre
www.heerup.dk
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien