Højskolelærere søges til Vestjyllands Højskole
Vestjyllands Højskole er en bred almen Grundtvigsk folkehøjskole med 80 elever og en række engagerede medarbejdere. Vi har et bredt fagudbud og vi har en stærk profil inden for bæredygtighed og kreative fag. Skolen ligger i et levende miljø i landsbyen Velling, omgivet af smuk natur og tæt på Ringkøbing Fjord og by.
På Vestjyllands Højskole er der højt til loftet og plads til at udforske, hvem vi er, og hvad vi vil - både med os selv og hinanden. Her er der plads til det skabende menneske, indblik, udsyn, undren og eftertanke. Højskolen er i vækst og vi står foran nye muligheder i skolens udvikling.
Højskolelærere
Som højskolelærer har du mod på at være en del af skolens sociale liv og stille dig til rådighed for kolleger og elever med gode samtaler.
Rammer
Du er indstillet på at tage vagter, kunne afholde morgensamlinger og kunne stå for en fælles fredag og andre arrangementer, herunder studietur og have tid sammen med eleverne.
Du forstår værdien af højskolearbejdet uden for undervisningen og prioriterer samværet med eleverne og de pædagogiske opgaver lige så højt som undervisningen.
Om dig
Er du uddannet eller autodidakt og kan du se dig selv i et eller flere af fagene, som fast lærer eller som timelærer, så hører vi gerne fra dig.
Vi lægger vægt på at du har undervisningserfaring og kan få det skabende frem hos andre. Engelsk indgår i hverdagen, da vi også har internationale elever.
Har du mulighed for at spille på et instrument til fællessang, vil det være et plus.
Fag
Vi har brug for lærere til følgende fag: keramik, teater, eksistens, forfatter, permakultur og havebrug.
Der er tale om 2-3 stillinger, alt efter ansøgers kompetencer.
Læs mere om fagene: www.vestjyllandshojskole.dk/vores-fag
Derudover ønsker vi at oprette et par nye fag, hvori bæredygtighed og det globale udsyn vil spille en stor rolle. Vi hører gerne om dine relevante ideer til undervisning på en højskole, hvor bæredygtighed vægtes højt.
Nye fag
Upcycling, hvor genanvendelse af alle mulige materialer indgår i en proces som kreativt genbrug og opnår en kunstnerisk højere kvalitet eller miljøværdi.
Vi er desuden åbne for, hvad du kan byde ind med af ideer til nye fag.
Generelt for stillingerne
Løn og ansættelsesvilkår
- Stillingerne er med tiltrædelse den 1. august 2022 evt. før
- Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende retningslinjer fra FFD, Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark
- Vi håber, at du på sigt vil være interesseret i at bosætte dig på Højskolen
Ansøgningsfrist og kontakt
- Ansøgningsfrist fredag den 1. april 2022, kl. 12.00
- Ansøgningen sendes til: hg@vestjyllandshojskole.dk
- Vi forventer at afholde samtaler i uge 16 og 17
Har du spørgsmål til stillingerne kan du kontakte:
Forstander Benedikte Sten Andersen,
bsa@vestjyllandshojskole.dk
eller
viceforstander Michael Kirkegaard, mkk@vestjyllandshojskole.dk
Du kan læse mere om højskolen på:
www.vestjyllandshojskole.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!