Horsens Kunstmuseum søger Museumsinspektør
Horsens Kunstmuseum søger en barselsvikar i 6 måneder. Ansættelsen 25/37 timer
Tiltrædelse: den 15. august 2022
Horsens Kunstmuseum søger en medarbejder med en kandidat i kunsthistorie eller lignende kvalifikationer, med særlig erfaring inden for kommunikation til at varetage en lang række museumsinspektør opgaver i forbindelse med at museets ene museumsinspektør afholder barsel. Barselsvikarens arbejde vil foregå i et tæt samarbejde med museets anden inspektør og museumschefen, samt husets øvrige personalegruppe.
Dine arbejdsopgaver vil primært ligge inden for følgende områder
Presse og formidlingsansvarlig i forhold til museets aktuelle arrangementer, udstillinger og aktiviteter.
Programlægning og koordinering af museets løbende aktiviteter.
Vedligehold af museets hjemmeside og nyhedsbreve (både internt og eksternt).
Varetagelse af museets sociale medie strategi med daglig tilstedeværelse på de sociale medier Facebook og Instagram, samt i mindre grad på Youtube.
Deltage i afviklingen af museets udstillingsvirksomhed, og herunder at hjælpe til med både de faglige og praktiske opgaver som hører under dette.
Deltage i den såvel skriftlige, som mundtlige formidling af museets kerneområder.
Vi forventer af dig:
At du er indstillet på et tæt samarbejde med hele museets personalegruppe og at du ikke er bange for at deltage i alle aspekter i det daglige arbejde på et mindre museum.
At du er pligtopfyldende og er god til at arbejde selvstændigt og i teams på tværs af faggrupper.
At du finder det let at holde fokus på flere opgaver på samme tid, og herunder er god til at disponere din arbejdstid og dine arbejdsopgaver, samt at du er i stand til at leve op til begrebet frihed under ansvar.
At du har en kendskab på brugerniveau til programmerne : Wordpress, Indesign, Office 365 og Photoshop og at du har et grafisk øje og en skarp æstetisk sans.
At du har erfaring med at arbejde på de sociale medier Facebook og Instagram.
At du har et nært kendskab til museets samling, såvel som kunstnerne i samlingen.
At du har har erfaring med arbejde på et kunstmuseum.
På www.horsenskunstmuseum kan de læse museets mission og visionsgrundlag.
Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst.
For yderligere spørgsmål:
For yderligere spørgsmål omkring stillingen kontakt venligst museumschef Claus Hagedorn-Olsen på telefon 76292370 eller mail musch@horsens.dk
Ansøgningen til stillingen skal sendes sammen med dokumentation for uddannelse, CV, samt eventuelle udtalelser til musch@horsens.dk senest 15. juni 2022 kl. 12:00
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
