Informationsspecialist med fokus på kommunikation og forskerservice

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering søger en bibliotekar DB, cand.scient.bibl. eller anden tilsvarende akademisk uddannelse til en stilling på 37 timer om ugen med ansættelse fra den 1. april 2022.

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering søger en bibliotekar DB, cand.scient.bibl. eller anden tilsvarende akademisk uddannelse til en stilling på 37 timer om ugen med ansættelse fra den 1. april 2022. 

Er du en erfaren formidler på bibliotekets digitale og fysiske platforme? Er du god til at udvikle ideer til arrangementer på biblioteket? Har du en særlig interesse for forskerservice?

Så er du måske vores nye kollega? 

Vi søger:
Vi søger en ny kollega til at indgå i den daglige drift af vores bibliotek med særligt ansvar for kommunikation, arrangementer, udstillinger og forskerservice. Vi er et mindre forsknings- og uddannelsesbibliotek, hvor man som medarbejder er nødt til at spænde vidt i opgaver og samtidigt varetage specialopgaver i tæt samarbejde med kolleger. 

Dine opgaver:
•    Kommunikation og formidling på hjemmeside, SoMe, Podcast og fysisk i biblioteket.
•    Ideudvikling og afholdelse af udstillinger, arrangementer og events.
•    Undervisning af og vejledning målrettet forskere og Ph.d.-studerende om forskningsregistrering, referencehåndtering m.m.
•    Ledelsesinformation og dataanalyse (PURE) til brug for kvalitetssikring.
•    Publikumsbetjening og udlånsvagter i biblioteket.
•    Et tæt og integreret samarbejde med de faglige miljøer.
•    Deltagelse i teamarbejde i biblioteket med fokus på: Publikumsformidling og Forskerservice.

Hvem er du:
•    Du er bibliotekar DB, cand.scient.bibl eller har en tilsvarende akademisk uddannelse.
•    Du har en solid erfaring med kommunikation, formidlingsopgaver og arrangementer – gerne fra et forsknings- og uddannelsesbibliotek.
•    Du har et basalt kendskab til området forskerservice og har interesse for at styrke dialogen med forskerne med afsæt i dine stærke relations- og formidlingskompetencer.
•    Du har erfaring med analyse, planlægning og iværksættelse af projekter.
•    Du har en grundlæggende og trænet sans for værtskab, relationsopbygning og samarbejde. 
•    Du brænder for at nå ud med biblioteksydelserne til både studerende og forskere.
•    Du har interesse for vores fagområder og er derfor nysgerrig og opsøgende ift. de faglige aktiviteter.
•    Du hviler i dig selv og ved, hvad du kan – og er god til at lytte og opsøge sparring om den viden, du mangler.
•    Du har gode sprogkundskaber mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

Hvem er vi:
På Det Kongelige Akademi bidrager biblioteket med undervisning og vejledning i informationskompetencer på alle niveauer og på tværs af vores 4 fagområder: Arkitektur, design, konservering og scenekunst. Vi står for vejledning i forskningsregistrering samt for Pure-administration og rapportering af forskningsdata. Vi gør alt hvad vi kan for at skabe et spændende og godt studiemiljø i biblioteket via vores digitale og fysiske samlinger, vores indretning, udstillinger, arrangementer og vores imødekommende værtskab. Vi er stolte af vores smukke og moderne uddannelses- og forskningsbibliotek, som dagen lang rummer kreative og dybt dedikerede kommende og nuværende arkitekter, designere, konservatorer og scenekunstfolk, som vi på professionel vis har som ambition at inspirere og gøre klogere. 

Biblioteket har fokus på et tæt og integreret samarbejde med de faglige miljøer og de administrative kolleger på Det Kongelige Akademi. Vores vision er desuden, at biblioteket er et socialt mødested på tværs af Akademiet med fx morgensang, receptioner m.m. Vi består af en gruppe på 10 fastansatte og 6 studentermedhjælpere, som har en uformel, tillidsfuld og munter omgangstone i et fleksibelt arbejdsliv, der tilsammen bidrager til det gode samarbejde indadtil og udadtil. 

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Der er mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kompetencer og erfaring. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. 
Tiltrædelse 1. april 2022.

Ansøgning
Send os en ansøgning med CV og evt. relevante bilag via ”Søg stillingen”.  Ansøgningen skal være os i hænde senest 10. februar, kl. 16.00. Samtaler vil finde sted i uge 7+8.

Du kan læse mere om Det Kongelige Akademi på www.kglakademi.dk. Yderligere information om stillingen kan fås hos bibliotekschef Lise Møller Eriksson, mobil: 4170 1701, leri@kglakademi.dk

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Om Det Kongelige Akademi
Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering er et internationalt anerkendt akademi, der uddanner professionelt kreative kandidater til højeste niveau og udvikler ny viden, der skaber værdi for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Kongelige Akademi er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og har ca.1.700 studerende og 350 medarbejderårsværk. Læs mere om Det Kongelige Akademi på vores hjemmeside www.kglakademi.dk.