Journalist
Journalist til spændende stilling i spændingsfeltet mellem journalistik og kommunikation
Vil du være med til at udbrede kendskabet til Danmarks teknikere, designere og konstruktører? Teknisk Landsforbund søger nysgerrig, ambitiøs og alsidig journalist, der kan opspore og skrive historier til TL’s medier, der kan understøtte vores medlemskommunikation og som også befinder sig godt i rollen som ansvarlig for større og mindre kommunikationsopgaver.
Om jobbet
Du vil primært skulle være skrivende, og du skal bidrage til, at vi bliver endnu skarpere i vores vinkling, udvikling og præsentation af historier. Du skal have lyst til at skrive både reportagen fra vores medlemmers arbejdspladser, guiden til lønforhandlingen og nyheden om ændrede dagpengeregler.
Du kommer til at skrive både kort og langt til alle vores medieplatforme, og hvis du også kan skyde en video er det kun et plus. Fagbladet Teknikeren udkommer hver anden måned, men vi har løbende deadlines på historier til vores hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du:
- er god til at samarbejde og indgå i fælles redaktionelle processer.
- er ansvarsfuld og følger dine historier og projekter til dørs.
- skriver godt til alle platforme og har teknisk flair (herunder erfaring med CMS)
- trives i spændingsfeltet mellem kommunikation og journalistik
- er god til at få idéer – og kan tænke langsigtet
Vi lægger vægt på, at du
- er god til at samarbejde og indgå i fælles redaktionelle processer
- er ansvarsfuld og følger dine historier til dørs
- føler ansvar over for både små historier og større indsatser
Vi forventer desuden, at du:
- har en uddannelse som journalist (SDU, RUC og DJMX), cand. comm. eller lignede.
- har politisk tæft og lyst til at være en del af fagbevægelsen.
- gerne har minimum et par års erfaring fra en lignende stilling inden for fagbevægelsen eller anden organisation.
Om os
Du bliver en del af afdelingen Politik, Uddannelse og Kommunikation, hvor vi er ti kolleger inkl. dig. Vi er ambitiøse, erfarne og lægger stor vægt på det kollegiale fællesskab og et godt arbejdsmiljø. Vi holder til på Nørre Voldgade 12 i København. Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår, der fastsættes i henhold til intern overenskomst. Stillingen er uden højeste arbejdstid.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakt afdelingschef Fie Vestergaard på 2624 1804 eller redaktør Susanne Bruun på 3135 4031. Send din ansøgning senest onsdag 17. februar 2021. Vi forventer at holde første samtale den 22. februar og anden samtale 24. februar. I forbindelse med anden samtale vil der være en case. Du skal kunne starte 1. april 2021.
Om Teknisk Landsforbund
Teknisk Landsforbund er fagforening og a-kasse for 30.000 medlemmer, der arbejder inden for teknik, design og byggeri. Vi kæmper for gode løn- og arbejdsvilkår for vores medlemmer, men også for at synliggøre deres fag og den værdi, de skaber i samfundet. Vores forbundskontor med specialistfunktioner ligger i København, mens vores medlemsservice i løbet af 2021 vil blive samlet på tre lokationer i Danmark. Læs mere på tl.dk