Journalist

Et velfungerende sundhedsvæsen er en af de mest betydningsfulde og centrale søjler i det danske velfærdssamfund. Har det ikke stået klart før, så er det blevet tydeligt for alle under coronapandemien. Helt centralt i denne pandemi står lægerne. Som journalist på Ugeskrift for Læger, får du mulighed for at komme tæt på alle sider af lægernes liv, hvad enten det udspiller sig i almen praksis, på hospitalerne eller i medicinalindustrien.

Dine primære opgaver

 

Du vil være skrivende journalist, hvor din erfaring gør, at du kan medvirke til, at vi bliver endnu skarpere i vores valg, vinkling, udvikling og præsentation af historier.
Du kommer til at skrive både kort og langt.

Din erfaring vil komme i spil – uanset genre. Bladet udkommer hver 14. dag, mens vi har løbende deadlines på de digitale platforme. Vi lægger vægt på at arbejde som et redaktionelt kollektiv.

Du skal kunne se dig selv som en del af et sådant kollektiv, hvor vi engageret diskuterer alt fra vinkler til kildevalg, rubrikker og illustrationer. Det betyder at vi bruger tid på research, idéudvikling og på løbende dialog om de historier, vi laver.

Vi forventer, at du kan spille ind med idéer og initiativer. Vi tager oftest udgangspunkt i aktuelle sager, men ind i mellem graver vi os længere ned i temaer. Som en del af en faglig stærk redaktion, forventer vi at du kan og vil tage ansvar for både små historier og større indsatser. Ugeskrift for Læger udgives af Lægeforeningen, og derfor følger vi de dagsordener Lægeforeningen, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger og Praktiserende Lægers Organisation har fokus på.
Det betyder at du skal kunne orientere dig i politiske krydsfelter, men vi forventer også at du er klar til at udfordre præmisser, holdninger og formuleringer.

Et af verdens ældste medicinske tidsskrifter

Ugeskrift for Læger er et af verdens ældste medicinske tidsskrifter. Vi skriver om alt fra beredskabsplaner til work-life-balance og arbejdsmiljø, og du får hos os et arsenal af videnskabsartikler og kilder i ryggen fra den videnskabelige del af Ugeskrift for Læger. Ud over det skrivende, arbejder vi også med både audio og video, som allerede nu er en fast del af vores digitale platforme. Vi brænder for sundhedsområdet og for vores historier.

 

Din journalistiske erfaring

Vi forestiller os, at du har min. 4 års journalistisk erfaring og gerne fra mindre redaktioner. Du behøver ikke have erfaring med sundhedsområdet, men vi forestiller os, at du har varetaget et stofområde, hvor det har været naturligt at dække komplicerede historier med mange aktører og at du derigennem har vist, at du mestrer de forskellige journalistiske værktøjer og genrer. Du er helt sikkert nørdet – det er vi!

 

Dine personlige kvalifikationer

  • Du er god til at indgå i de fælles redaktionelle processer
  • Du er ansvarsfuld og følger dine historier til dørs
  • Du trives med afveksling mellem overblik og sans for detaljen
  • Du er god til at få idéer

Vi kan tilbyde

På Ugeskrift for Læger får du mulighed for både at skrive hurtige nyheder til nettet og for at fordybe dig i gennemresearchede og velskrevne artikler til vores blad. Du bliver en del af et lille engageret team, hvor vi sammen præger udviklingen. Stillingen er på 37 timer ugentligt inkl. frokostpause. Aflønning sker i henhold til kvalifikationer. Vi har en god arbejdsgiverbetalt pensionsordning og syv ugers optjent ferie.

 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere, kan du kontakte chefredaktør Bo Hasseriis på 2945 0237 eller mail bha@dadl.dk

 

Læs hvordan vi behandler dine persondata i rekrutteringsprocessen i vores Privatlivspolitik for jobansøgere her.

 

Ansættelsesstart

1. april 2021

 

Ansøgningsfrist

4. februar 2021 kl. 12.00. Der vil mellem 1. og 2. samtalen blive gennemført personlighedstest.

 

Vi gør opmærksom på at vi kun modtager ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Lægeforeningen varetager lægestandens interesser og gør på medlemmernes vegne sin indflydelse gældende i spørgsmål af generel samfundsmæssig og sundhedspolitisk betydning. Lægeforeningen leverer herudover en bred vifte af serviceydelser til foreningens medlemmer. Vi lægger vægt på at give foreningens medlemmer og lægelige ledelse den bedst mulige sekretariatsmæssige betjening.

 

Læs mere om Lægeforeningen på www.laeger.dk.