Journalist til fællesredaktionen i Vejen
Bliver du tiltrukket af stærk og vedkommende lokaljournalistik, er det nu, du kan søge stillingen som journalist på Jysk Fynske Mediers fællesredaktion i Vejen.
Vi udkommer hver dag med JydskeVestkysten Vejen og jv.dk/vejen, ligesom vi udgiver Ugeavisen Vejen og Ugeavisen NyTirsdag.
Om jobbet
Du bliver en del af fællesredaktionen i Vejen, hvor dit primære ansvar bliver at levere indhold til JydskeVestkysten og jv.dk. Vi går op i, at vi er en fællesredaktion: Vi hjælper hinanden, og du vil derfor også komme til at skrive til vores ugeaviser.
Om dig
Engagement er en del af dit journalistiske dna og din måde at arbejde på i forhold til både kilder og kolleger.
Du er opsøgende, kommer selv på gode ideer, og du er optaget af at sætte læserne i centrum for din journalistik. Du mestrer både den klassiske nyhed og den læseværdige menneskefortælling, og du er parat til at gå benhårdt og ordentligt efter den gode historie.
Du har lyst til også at tage billeder og går op i at benytte flere platforme og digitale redskaber til at komme bedst ud med journalistikken.
Vi vil foretrække ansøgere, der er indstillet på at bo i Vejen Kommune.
Om os
Fællesredaktionen i Vejen er præget af humør, gejst, plads til forskellighed og holdånd. Vi arbejder løbende med at lære af læsernes forbrug af vores journalistik, så den bliver så relevant for brugerne som muligt, uanset medie og platform.
Redaktionen består af lokalredaktør Louise Lauritsen og seks journalister samt en dele-fotograf. Vi har en sjov og uformel omgangstone, også når vi har travlt.
Ansøgning
For yderligere informationer kan du henvende dig til redaktionschef Laust Tuxen Hedegaard på 25792041, lokalredaktør Louise Lauritsen eller tillidsrepræsentant Connie Bøgwad Schmidt, 20604687.
Ansøgningsfrist: Søndag 28. februar 2021.
Tiltrædelse: 1. april eller snarest derefter.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
