Jurist og DPO til alsidig stilling i Det Danske Filminstitut
Søger du selvstændigt ansvar og faglige udfordringer i en stilling, som du selv kan præge? Og vil du have en hverdag med en bred, juridisk opgaveportefølje?
Det Danske Filminstitut søger en dygtig jurist og DPO med interesse for forvaltningsret, offentlighedsloven og GDPR.
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i hjertet af København med gode faciliteter og fleksible arbejdsvilkår. Du bliver en del af et levende filmhus med højt engagerede og fagligt dygtige kolleger.
Om stillingen
Som jurist hos os får du rig mulighed for at sætte dine faglige og personlige kompetencer i spil inden for særligt følgende juridiske kerneområder:
- Du vil som DPO (Data Protection Officer) få ansvaret for Filminstituttets opgaver inden for GDPR og indgå i tæt samarbejde med Filminstituttets IT-afdeling i arbejdet med it-sikkerhed.
- Du bliver ansvarlig for opfølgning på compliance inden for fx rettigheder, kontrakter og journalisering mv.
- Du skal løbende håndtere aktindsigtsanmodninger o. lign. i samarbejde med dine kollegaer på tværs af Filminstituttet.
- Du vil desuden fungere som juridisk rådgiver i konkrete sager og bistå Filminstituttets medarbejdere i vurdering af immaterielle rettigheder, kontrakter, mindre udbud mv.
Din profil
Vi forestiller os at du er uddannet cand. jur., og har erfaring fra en anden politisk ledet organisation. Du har lyst til at arbejde i en organisation, hvor jura, policy og forvaltning hænger godt sammen, og hvor vi løser opgaver i fællesskab.
Vi lægger vægt på, at du:
- har erfaring med og interesse for forvaltningsret, offentlighedsloven og GDPR
- hurtigt sætter dig ind i komplekse problemstillinger og uddrager det væsentlige
- kan formidle juridiske problemstillinger på en enkel og forståelig måde
- arbejder selvstændigt og følger dine opgaver til dørs
- har en struktureret og systematisk tilgang til opgaver, og agerer fleksibelt i en travl hverdag
- er tillidsvækkende og har nemt ved at arbejde sammen med mange forskellige mennesker.
Indgående kendskab til Microsoft Office pakken er en forudsætning.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Filminstituttetes administrative afdeling, og dine nærmeste kolleger er beskæftiget med HR og økonomi. Vi har et godt samarbejde og en uformel og humoristisk tone i vores afdeling.
Du vil som jurist hos os få en spændende stilling med et stort ansvar, alsidige opgaver og en bred kontaktflade i organisationen. Vores øvrige jurister arbejder bl.a. med rettigheder og filmlovgivning.
Vi vægter en god work-life-balance med fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde. Herudover får du en god frokostordning, 17,1 pct. i pension, adgang til vores kommende tagterrasse med udsigt over Kongens Have, samt film og god kaffe ad libitum.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling som fuldmægtig efter overenskomst mellem staten og Akademikerne. Der er mulighed for forhandling af et tillæg efter kvalifikationer.
Som vores nye jurist vil du få direkte reference til administrationschef Anne Katrine Bertelsen, som du også kan kontakte, hvis du har spørgsmål til stillingen; tlf. 6190 5084 eller e-mail annektb@dfi.dk.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Ansøgning
Ansøgning, CV og eksamensbevis skal være indsendt via vores elektroniske ansøgningssystem senest 1. februar 2023.
Klik på ”Søg stillingen” nedenfor. Vi forventer at afholde samtaler i uge 6 og 7.
Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet. Filminstituttet har ca. 150 engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi og fastholder dansk films stærke position i både ind- og udland. Du kan læse mere på www.dfi.dk