Jyllands-Postens Lokalaviser søger selvstændig og alsidig journalist til Djursland

Hos Jyllands-Postens Lokalaviser har vi høje publicistiske ambitioner. Vi tror på lokalavisen som egnens platform for ultra-lokale historier og nyheder, der rækker ud til hele Djursland, men også som et samlingssted, der skaber og styrker det lokale fællesskab.

Til vores udgivelser på Djursland søger vi en reporter, der med stor interesse i lokaljournalistik kan omsætte rådhusenes beslutninger til nærværende konsekvenser og som forstår, at det er i lokalaviserne, den demokratiske samtale foregår. Den skal du være med til at udvikle yderligere sammen med resten af redaktionen, så vi kommer ud til alle oaser på Djursland og møder borgerne der.

Din profil:

  • Du trives i en varieret og spændende hverdag, der aldrig ligner gårsdagens.
  • Du har et højt drive, er selvkørende, idérig og humørfyldt.
  • Du trives med frihed under ansvar, er fleksibel og er indstillet på af og til at arbejde på ”skæve” tidspunkter.
  • Du er struktureret, flittig og vedholdende.
  • Du kan arbejde selvstændigt og får energi af en hasteopgave.
  • Du skal være synlig i lokalområderne, være dygtig til at indgå i relationer og opbygge netværk.
  • Du bliver en central spiller på en redaktion præget af samarbejde, godt humør og fælles mål.
  • Det er en forudsætning, at du har kørekort og bil.

 

Vi tilbyder masser af læsere, og du vil opleve, at din journalistik betyder noget. Du strukturerer i vid udstrækning selv din hverdag og vil arbejde selvstændigt en stor del af tiden. Dog mødes vi hver mandag i Grenaa til idéudvikling og den sidste finish af de kommende aviser.

Dit primære geografiske område vil være Syddjurs Kommune med redaktion i Ebeltoft, men for os er journalistik en holdsport, og vi hjælper hinanden på kryds og tværs af kommunegrænserne.

Du skal være indstillet på, at du som reporter også bliver en central figur i planlægningen og disponering af avisen.

Kontakt redaktør Lars Norman Thomsen (mobil: 23808047 eller mail: lars.n.thomsen@lokalavisen.dk), hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist: 25. januar, men vi holder samtaler løbende.

Om Jyllands-Postens Lokalaviser:

Med 12 ugeaviser og en række nyhedssites, styrker Jyllands-Postens Lokalaviser hver dag den lokale sammenhængskraft ved at afsløre, beskrive og debattere det lokale liv og ved at inspirere læserne til at tage del i det. På Djursland udgiver vi titlerne Ebeltoft Folketidende, Adresseavisen Syddjurs samt Folkebladet og Grenaabladet. På nyhedssitet Lokalavisen.dk holder vi desuden læsere over hele landet opdateret på, hvad der sker i Danmark lige nu.

Lokation: Jyllands-Posten Lokalaviser