Kastrupgårdsamlingen søger kunsthistoriestuderende til undervisning og omvisninger
Kastrup
Kastrupgårdsamlingen er et statsanerkendt museum for moderne grafisk kunst. Museets samling består af mere end 7000 grafiske værker af fortrinsvis danske, men også udenlandske kunstnere, primært fra det 20. århundrede og frem til i dag.
Museet får næsten dagligt besøg af skoleklasser fra alle årgange, der ønsker at lære mere om forskellige grafiske teknikker og gå i dialog om kunsten. Dertil kommer, at museet tilbyder offentlige og private omvisninger på både dansk og engelsk.
Vi søger en studerende i kunsthistorie eller et andet relevant studie. Vi foretrækker, at du har en bachelorgrad og har en bred viden inden for det kunstfaglige felt – gerne den grafiske kunst. Derudover håber vi på følgende:
- Du kan formidle naturligt og levende med øje for den gruppe, du har med rundt på museet.
- Du kan lytte til gæsterne og skabe gode dialoger.
- Du har erfaring med at omvise og/eller at undervise.
- Du kan facilitere en praktisk-kreativ aktivitet som en del af et læringsforløb i museets billedværksted.
- Du har erfaring med at arbejde med børn og unge.
Vi kan tilbyde:
- En arbejdsplads med forskelligartede opgaver på et mindre statsanerkendt museum i rivende udvikling og et fortsat stort udviklingspotentiale.
- Et kreativt arbejdsmiljø i en lille organisation, med gode muligheder for selv at udvikle opgaverne.
- En fleksibel arbejdsplads med et godt arbejdsklima og en nærværende ledelse.
Timetallet kan veksle fra måned til måned. Vi ønsker, at du starter til december eller kort derefter. For nærmere information - kontakt Museumsinspektør Signe Busk Nielsen på sbn.ks.bk@taarnby.dk eller telefon 32515180. Send din ansøgning til sbn.ks.bk@taarnby.dk senest 22. november. Til orientering holder vi løbende samtaler.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien