KØS søger produktionsassistent i løntilskud til international hovedudstilling

KØS museum for kunst i det offentlige rum søger produktionsassistent i løntilskud til at assistere vores seniorkurator og udstillingsproducent i arbejdet med museets store internationale satsning: den første sammenhængende danske præsentation og formidling af kunst i offentlige rums unikke kunsthistorie.

KØS søger produktionsassistent i løntilskud til international hovedudstilling

KØS museum for kunst i det offentlige rum søger produktionsassistent i løntilskud til at assistere vores seniorkurator og udstillingsproducent i arbejdet med museets store internationale satsning: den første sammenhængende danske præsentation og formidling af kunst i offentlige rums unikke kunsthistorie.

Hvem er vi?
På KØS museum for kunst i det offentlige rum er vi dedikeret til at kvalificere, formidle og debattere kunst i offentlige rum nationalt og internationalt. Vi udstiller, producerer og formidler kunstprojekter af nationale og internationale kunstnere ud fra en tro på, at den kunst, der griber ind i vores fælles rum igangsætter stærke forandringer i os som borgere og som samfund og på, at kunst, der forbinder steder og mennesker i fællesskaber giver os mulighed for at handle, fordi den udfordrer os og skaber engagement omkring samtidens centrale spørgsmål.

 

Dine arbejdsopgaver
• Assistance til producent og kurator i forbindelse med tilblivelsen af museets nye internationale hovedudstilling, herunder:
• Varetage opgaver i forbindelse med research, formidling, og realisering i forbindelse med udstillingen inkl. dens performances og værker i offentlige rum.

 

Vi tilbyder
• Indblik i de mangefacetterede aspekter af udstillingsrealisering.
• Høj grad af selvstændighed ift. dine arbejdsopgaver, men altid i tæt dialog med dine kollegaer
• En unik mulighed for at deltage i tilblivelsen af et helt nyt udstillings- og formidlingsformat og for at arbejde med kunsthistoriens mest inspirerende og markante internationale offentlige kunstprojekter.
• Du vil blive en del af et dedikeret team, hvor sparring, erfaringsdeling og det sociale vægtes højt.

 

Vi forventer, at du
• Er cand. mag i kunsthistorie, visuel kultur, moderne kultur og kulturformidling eller lignende.
• Befinder dig godt i en rolle i en travl hverdag, hvor arbejdsopgaverne er differentierede og skiftende.
• Er stærk sprogligt mundtlig og på skrift i det danske sprog og retskrivning.
• Er energisk som person og trives med arbejdsdage, hvor der er mange forskellige og hastigt skiftende arbejdsopgaver.
• Arbejder selvstændigt og er engageret omkring dit arbejde og har gode samarbejdsevner.
• Erfaring fra realisering af kunstprojekter i offentlige rum vil være en stor fordel.

 

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 5. august 2024

Start: Hurtigst muligt efter ansøgningsfrist

Du skal være berettiget til virksomhedspraktik og løntilskud ved en dansk virksomhed. Send en kortfattet ansøgning med CV og eksamenspapirer til seniorkurator Charlotte Sprogøe / csp@koes.dk
 

For yderligere information kontakt kuratorassistent Una Lind ulo@koes.dk