Kollega til musikbutik!
ACCORD og Sound søger en sej ny kollega, som elsker musik og mennesker, til fuldtid eller deltid i butik. Du skal have lyst til at suge viden til dig, for musikverdenen er uendelig!
ACCORD har købt, solgt og byttet musik siden 1940 og er i dag Danmarks største forhandler af musik og film. Vi har seks butikker i Storkøbenhavn hvoraf to er ny-plade butikkerne Sound.
Fællesskab er vigtigt for os! Vi søger derfor en udadvendt person til at indgå I et spændende og dynamisk team. At tale med mennesker skal være din livret, dog skal du kunne prioritere din tid fornuftigt og arbejde stærkt, for der er altid tryk på i butikkerne, og ikke en dag er ens.
Vi forventer at du er:
- Selvkørende
- Ansvarsfuld
- Serviceminded
- Organiseret
- I besiddelse af en stor og alsidig musikviden
Vi er ret ligeglade med dit CV og så alligevel ikke helt… Vi vil gerne se, at du har været engageret i noget, men vi har ikke nogle forventninger til hvad. Vi vil vide, hvorfor DU kan hjælpe os og vores kunder så fortæl os om dine stærke sider.
Vil du være en del af Accord-familien og hjælpe vores kunder med at finde den helt rigtige plade, så send os din motiverede ansøgning inden 15/6-21 via ”søg jobbet online” nedenfor, med et vellignende billede og en liste med dine top 10 albums!
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mange hilsner
Simon, Brian og Sofie
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
