Kommerciel Chef for Tønder Festival & Jelling Musikfestival

Tønder Festival har siden 1974 været hele Danmarks folkemusikfestival. Med placering i det syddanske og programindhold og publikum fra hele verden har festivalen konsekvent fastholdt og udbygget sin plads i det danske festivallandskab. Altid med folkemusikken i højsædet, ildsjæle i maskinrummet og hele byen i hånden.

Siden 1989 har Jelling Musikfestival været et fælles åndehul for et bredt publikum, der hvert år i maj fejrer holdånden i andedammen, den levende musik og sommeren i horisonten. I Jelling skydes festivalsæsonen hvert år i maj i gang – altid til glæde for de velgørende formål, som hele overskuddet går til.

Tønder Festival og Jelling Musikfestival har i 2022 indgået et strategisk udviklingssamarbejde, da de to organisationer minder om hinanden i både organisering, formål og udviklingsplaner.

Første skridt i dette samarbejde er ansættelsen af en fælles kommerciel chef, som skal føre an i den kommercielle udvikling af de to festivalers brands og partnerskaber.

Stillingen er en nyoprettet stilling.

 

Dine ansvarsområder som Kommerciel Chef vil være:

  • At udarbejde kommercielle strategier for begge festivalorganisationer
  • At planlægge og sikre implementering af strategier via
    • Indgåelse af partnerskaber og sikre eksekvering af disse
    • Indgåelse af mediepartnerskaber og sikre eksekvering af disse
    • Overordnet planlægning af markedsføring; valg af kanaler og budskaber, prioritering af budgetter og overdragelse til udførende kolleger
    • Planlægge og effektuere billetsalgsindsatser

Der vil være kolleger til at supportere eksekveringen af ovenstående i begge organisationer.

Udover de beskrevne ansvarsområder skal du bidrage til den generelle udvikling af festivalerne og organisationerne omkring dem.

Hvad kommer du med:

  • Uddannelse (min. bachelorniveau) i fx kommunikation, marketing el. lign.
  • Dokumenteret erfaring i:
    • - At skabe vækst i kommercielle indtægter (partnerskaber, billetsalg etc.)
    • - At styrke og udvikle brandpositioner - Ledelse og forandringsledelse

Om stillingen:

En fuldtidsstilling med arbejdsplads i Jelling og Tønder (gennemsnitligt 2 dage ugentligt hvert sted).
Du kommer til at referere til Direktørerne for Tønder festival og Jelling Musikfestival.

Om arbejdspladsen:

Tønder Festival og Jelling Musikfestival har hvert sit sekretariat – med hver 7-10 ansatte. Begge festivalsekretariater er dynamiske, uformelle og fleksible arbejdspladser, der er i konstant udvikling. Du kan forvente passionerede kolleger, der kan deres kram, tager et stort ansvar med et smil og er nysgerrige på dig.

Ansøgning & samtaler

Send din ansøgning til job@jellingmusikfestival.dk senest d. 29. marts 2023.
Samtaler afholdes d. 31. marts og 3. april i Jelling.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Direktør for Jelling Musikfestival Line Mosfelt på limo@jellingmusikfestival.dk

  • Et menneske der:
    • Kan balancere i mixet mellem frivillighed, værdier, lokal forankring og kommerciel udvikling
    • Gerne har erfaring med stakeholder management i værdidrevne organisationer
    • Er et netværksmenneske, som kan forvalte egen tid og er stærk i kommunikation og relation indad, udad, op ad og ned ad
    • er i stand til at se ind i og omsætte festivalernes dna og brand i kommercielt øjemed