Kommunikations- og eventkoordinator til Espehus Kro

Har du et stort gå-på-mod for at få ideer til at blive til virkelighed og kan du skabe kommunikation og samarbejdsrelationer der virker? Så er det dig vi søger.

Espehus Kro åbnede i 2021 med Rasmus Lund Jonasson ved roret. Vi er udviklende og har store ambitioner for at skabe alle mulige slags events både på kroen og i den dertil hørende park, men også i samarbejde med relevante aktører i landet. Vi vil, kort og godt, mere ud over rampen.

Vi tilbyder:

  • en deltidsstilling som på sigt kan blive en fuldtidsstilling. Derfor forestiller vi os, at du er under uddannelse i fx. performance-design, kommunikation eller anden relevant uddannelse
  • En stilling som du får lov at sætte dit præg på og hvor der er plads til dine ideer
  • En arbejdsplads der vægter arbejdsmiljøet højt; Vi spiser sammen, afholder vinsmagninger og sørger generelt for en god stemning både blandt medarbejdere og gæster
  • En fleksibel arbejdsplads hvor din arbejdstid kan tilrettelægges efter behov. Udover din kontorplads på restauranten vil der også være mulighed for hjemmearbejdsdage

Løn efter kvalifikationer. 

Dine opgaver vil primært være at:

  • Udvikle events 
  • Skabe og besvare presse
  • Opsøge relevante samarbejdspartnere
  • Producere content til sociale medier
  • Promovere kroen på innovative og værdiskabende måder
  • Afvikle events og selskaber

Vi forventer at du:

  • Kan få ideer fra tegnebrættet til at blive succesfulde events eller kampagner
  • Kan holde overblik over en produktion fra start til slut inklusive budgettet dertil
  • Brænder for at skabe spændende events af høj kvalitet og er æstetisk og nytænkende i din idéudvikling
  • Har en forståelse for at holde struktur og orden
  • Går ambitiøst og ansvarsbevidst til dine opgaver og arbejder lige godt selvstændigt som i teams
  • Kan bevare overblikket i stressede situationer og er problemløsende
  • Kan skrive fejlfrit på dansk og har grafiske kompetencer.

Dine tætteste samarbejdspartnere på kroen vil være leder og køkkenchef Rasmus Lund Jonasson, restaurantchef Birk Voss og selskabskoordinator Mette Dias.

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning og CV til chefrasmus@espehus.dk

Vi holder samtaler løbende. Tiltrædelse pr. 1. maj eller hurtigst muligt derefter.