Kommunikations-profil
I Brøndum koncernen vil vi styrke vores brand og udvikle den eksterne kommunikation på tværs af vores platforme, så vi brænder igennem med vores budskaber til den ønskede målgruppe.
I Brøndum koncernen vil vi styrke vores brand og udvikle den eksterne kommunikation på tværs af vores platforme, så vi brænder igennem med vores budskaber til den ønskede målgruppe. Derfor søger vi en kommunikationskonsulent, der kan arbejde strategisk og målrettet med alt fra pressemeddelelser, kampagner, SoMe-opslag, til konkret digitalt salgsmateriale.
Som vores nye kommunikationsprofil, vil du komme til at være en nøgleperson inden for vores kommunikation og marketing. Du får reference til vores CEO og får din daglige gang på kontoret i Hvidovre. – Men sidder du i Jylland nær en af vores øvrige lokationer og tænker, at du er det helt rigtige match for os, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.
Brøndum er en landsdækkende teknikentreprenør, som leverer løsninger inden for VVS, ventilation, sprinkler, fjernvarme og industri til vores kunder i hele Danmark og store dele af Nordatlanten. Vi er godt 400 medarbejdere fordelt på afdelinger i Viborg, Aarhus, Randers, Kolding, Herning, Aalborg og Hvidovre samt i tre grønlandske byer.
Vi forestiller os, at du har..
- en relevant videregående uddannelse inden for marketing, kommunikation, markedsføring eller tilsvarende
- 3-5 års erfaring fra en lignende stilling – og du er nu klar til en hverdag, hvor du får masser af indflydelse og ansvar
- let ved IT og er flydende i MS Office, ligesom du har et godt kendskab til InDesign, Photoshop og/eller Illustrator. Det er tilmed en fordel, hvis du har erfaring med hjemmesidesystemer. - Til dagligt bruger vi Umbraco, men på sigt regner vi med at give vores hjemmeside en makeover, hvor du kan komme til at spille en nøglerolle i at drive sådan et projekt.
Lidt om dig
- Har erfaring med kommunikation og markedsføring inden for særligt B2B-segmentet og kan skrive hurtigt og fejlfrit med et præcist blik for din målgruppe
- Har flair for visuel formidling gennem billeder, grafik og videomateriale
- Har godt kendskab til brugen af sociale medier, og hvad der skal til for at brænde igennem fladen
- Er rigtig god til at samarbejde og skabe netværk med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere
- Arbejder struktureret, systematisk og resultatorienteret – også inden for snævre deadlines
- Har erfaring med strategisk kommunikation samt at udarbejde kommunikationsplaner
- Sætter pris på en mangeartet opgaveportefølje bestående af både udviklings- og driftsopgaver og trives med en ofte uforudsigelig hverdag
- Måske har du også lyst til og flair for at lege med CMS- og CRM-systemer
Velkommen til Brøndum
Du kan se frem til at blive en del af en spændende organisation i en dynamisk branche. Selvom vi er en større organisation, har vi en flad struktur. Du kan dermed få lov at påvirke aktiviteternes gang og ikke mindst din egen rolle og være med til at forme din stilling i Brøndum.
Er du interesseret?
Hvis du er interesseret i jobbet, skal du sende din ansøgning og dit CV til personale@brondum.dk. Vedhæft også gerne et eller to eksempler på konkrete kommunikationsprodukter, du har lavet og som siger noget om din faglighed.
Du er også velkommen til at kontakte HR-konsulent Elisabeth Kobbelgaard på tlf. 24 86 06 01 eller
ebk@brondum.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!