Kommunikationsmedarbejder til Kunstforeningen GL STRAND
Har du lyst til at arbejde med kommunikation i en af byens centrale kunsthaller? Vi søger en kommunikationsmedarbejder med løntilskud til efterårets udstillinger og aktivitetsprogram.

Gammel Strand 48, 1202 København K
GL STRAND er en af Københavns centrale kunsthaller med en international profil og et udstillingsprogram, der favner både den danske og internationale samtidskunst. Vi har netop sat sidste punktum i vores nye strategi og er i fuld gang med at videreudvikle kunsthallens profil.
Vi søger en person til vores kommunikationsteam, der kan indgå i det daglige arbejde med at kommunikerer og markedsføre vores udstillinger og aktivitetsprogram. Du kommer til at arbejde med en vifte af forskellige opgaver inden for kommunikation, presse og digitale medier, der skal skabe synlighed omkring GL STRANDs udstillinger og aktiviteter.
Hvem er du?
Du har en relevant uddannelse inden for kommunikation eller journalistik. Du er glad for at skrive og gør det fængslende og præcist. Du har erfaring med at producere indhold til digitale og sociale platforme og har et godt grafisk blik og gerne erfaring med at producere video og arbejde med billeder. Du interesserer dig for kunst- og kulturscenen og trives i et lille team, hvor alle bidrager til små og store opgaver.
Du kommer til at arbejde med:
- kommunikation og markedsføring af udstillinger og arrangementer
- indholdsproduktion til digitale og sociale platforme (tekst, film og billeder)
- pressearbejde, herunder research, udarbejdelse af materialer og kontakt til medier
- planlægning af turismerettede aktiviteter
- udvikling af kampagner på tværs af vores forretningsområder (klub, butik og udlejning)
Du kommer til at arbejde i tæt samarbejde med GL STRANDs kommunikationschef og sammen med ni faste medarbejdere samt en stab af frivillige og timeansatte på en af byens smukkeste adresser.
Læs mere om GL STRAND og efterårets udstillingsprogram på www.glstrand.dk
Ansøgningsfrist: Mandag d. 19. juni. Samtaler holdes umiddelbart efter.
Start: 1. august eller efter nærmere aftale.
Jobbet kræver at du kan blive godkendt til ansættelse med løntilskud af dit lokale jobcenter.
For spørgsmål angående stillingen kontakt kommunikationschef Line Juul Greisen, ljg@glstrand.dk / mobil 22 31 13 78. Ansøgning og CV sendes til info@glstrand.dk som samlet pdf.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
