Koordinator
Koordinator til KGL+ med en stærk faglighed inden for skoler, familier og kulturliv (projektansættelse)
Det Kongelige Teater søger en koordinator til KGL+ med en stærk faglighed inden for skoler, familier og kulturliv (projektansættelse)
Det Kongelige Teater skal være relevant for alle mennesker i Danmark. Med en ny, stærk børnestrategi ønsker vi at sikre, at vi udbyder nogle af landets mest attraktive kulturtilbud for de små størrelser – og deres voksne. De kommende generationers teatergængere skal opleve os som en inviterende og relevant institution. Vi skal være til stede fysisk såvel som digitalt og invitere til forestillinger og aktiviteter for familier og landets grundskoler. Det skal blandt andet ske gennem et mobilt oplevelsesunivers, som tager rundt i landet og besøger udvalgte byer, festivaler og kommuner. Her skal både skoleelever og familier med børn gå på opdagelse og gennem involverende aktiviteter åbnes den klassiske scenekunst.
Vi søger en engageret koordinator, som er en udadvendt og stærk kommunikator i både skrift og tale med solid erfaring med koordinering og afvikling af kulturprojekter.
Om jobbet:
- Projektrelateret koordinering af Det Mobile Oplevelsesunivers
- Aftaleindgåelse med de forskellige lokationer rundt om i landet
- Fakturering af div. afledte aktiviteter samt lønindberetning
- Planlægning og tilrettelæggelse med lokale samarbejdspartnere
- Samarbejde om praktisk realisering på tværs af teateret
Vi forventer, at du: - Deler vores passion for, at børn møder kunst
- Har faglige kvalifikationer og erfaring med at koordinere og styre administrative processer med et skarpt blik for detaljer
- Er en selvstændig og dygtig kommunikator mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og systematisk
- Har gode samarbejdsevner og et udpræget talent for at indgå i relationer med mange forskellige mennesker
- Er socialt anlagt, har humor og let ved at blive begejstret
- Er fleksibelt i forholdt til arbejdssted og rejser i forbindelse med arbejdet.
Du kommer til at være en del af et team i en afdeling under stor udvikling. Vi tilbyder et sjovt, alsidigt og lærerigt arbejdsmiljø i en af landets største kulturinstitutioner.
Praktisk:
Stillingen er en projektansættelse som løber fra april 2021 til og med december 2021. Der er tale om en koordinatorstilling på 30 timer pr. uge. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftale mellem HK/STAT og Finansministeriet med aflønning efter nyt lønsystem. Arbejdet vil primært foregå i dagtimerne, der kan dog være weekendarbejde. Arbejdet foregår både i København og ude i landet.
Du bedes være opmærksom på, at teatret indhenter børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Gunna Winterberg, guwi@kglteater.dk eller telefon 25 51 79 55.
Søg stillingen ved at klikke på "Søg stillingen" til højre i annoncen senest d. 9. februar 2021 kl. 24.00. Send venligst en kort ansøgning og et målrettet cv, samlet i ét dokument.
Der indkaldes til samtaler i uge 8, og stillingen forventes besat senest 1. april 2021.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.
Læs mere om Det Kongelige Teater på kglteater.dk
Det Kongelige Teater er hele Danmarks teater og landets ældste og største. Vi leverer oplevelser til publikum inden for ballet, opera, skuespil og musik. Vi er ca. 900 ansatte, som alle arbejder for at skabe det absolut bedste inden for scenekunsten.