Koordinator
Du skal skabe nye samarbejder, partnerskaber og aktiviteter på tværs af borgerne og de mange aktører i huset, men også styre den mere praktiske koordinering og sikre et velfungerende, trygt og attraktivt tilbud for lokalområdet.
Koordinator til Stenløse Kulturhus
Egedal Kommune vil styrke kultur- og fritidslivet og skabe ”Verdens bedste hverdag” for borgerne. Stenløse Kulturhus er centralt i den vision, og vi søger en koordinator, der kan få det bedste ud af bofællesskabet mellem bibliotek, musik- og kulturskole, ungdomsskole, lokalarkiv, foreningslivet og de mange brugere af huset. Huset bliver renoveret og ombygget for 6 mio. kr. i 2021/22 og tættere knyttet til Egedal Centrets liv.
Du skal skabe nye samarbejder, partnerskaber og aktiviteter på tværs af borgerne og de mange aktører i huset, men også styre den mere praktiske koordinering og sikre et velfungerende, trygt og attraktivt tilbud for lokalområdet. Egedal Kommune har et stort og aktivt foreningsliv med over 300 idræts- og kulturforeninger, og inddragelsen af de mange frivillige er vigtig i stillingen.
Vi søger en person, der kan skabe følgeskab og begejstring omkring kulturhuset. Du skal se muligheder og skabe relationer, som skaber ekstra aktivitet med fællesskaber og oplevelser for både børnefamilier, unge og ældre. Stillingen kræver et godt overblik og en erfaring med at afvikle arrangementer, herunder den praktisk-tekniske del. Der vil være aften- og weekendarbejde.
Stenløse Kulturhus har også tilknytning til både biblioteksstrategi og folkeoplysningspolitik, så dine relationer vil også gå på tværs af kommunen til fx andre kulturhuse.
Stillingen er forankret i Afdeling Kultur og Fritid, som er del af det større Center for By Kultur Borgerservice. Den daglige arbejdsplads vil være i kulturhuset, dog med møder og dage på Egedal Rådhus.
Dine arbejdsopgaver
- Koordinere aktiviteter med husets aktører
- Koordinere lån af lokaler og faciliteter
- Invitere nye samt støtte eksisterende frivillige
- Skabe partnerskaber og relationer til lokalområdet
- Afvikle arrangementer og have styr på husets teknik
- Styre projekter i og omkring huset
- Søge fonde til aktiviteter og nye funktioner i huset
- Kommunikere huset og dets aktiviteter på sociale medier
- Sikre et godt og trygt miljø
- Være husets ansigt udadtil
Om dig
- Erfaring med samarbejde med frivillige
- Erfaring med projektstyring
- Erfaring med processtyring
- Erfaring med arrangementsafvikling
- Praktiskteknisk sans og kreativt blik
- Styr på sociale medier
- Netværksskabende
- Udadvendt og en god kommunikator
- Parat til et spændende job med gode udviklingsmuligheder
- Uddannelse i kulturområdet, fx cand.mag. eller cand.scient.bibl. men også anden videregående uddannelse med fokus på kultur, kunst eller folkeoplysning
Vi tilbyder/Du får
En fin arbejdsplads i kulturhuset blandt de mange daglige aktører. Ugentligt vil du også sidde blandt gode kolleger i Afdeling for Kultur og Fritid på et nyt og lyst rådhus med kantineordning og træningsfaciliteter. Du vil være del af et miljø med fokus på trivsel, udvikling og samarbejde på tværs i organisationen.
Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Ansøgning og tiltrædelse
Ansøgningsfrist er fredag den 12. februar, og samtale afholdes i uge 7. Du bedes vedlægge to referencer.
Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest på stillingen.
Yderligere oplysninger
Kontakt Kultur- og Fritidschef Peter Høybye på 7259 7235 eller kulturformidler Sabrina Melsted på 7259 6820. Se mere på www.egedalkommune.dk
Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.