Koordinator og balletlærer til Billund Kulturskole
Vil du være en inspirerende og kreativ drivkraft i Billund Kulturskoles danselinje?
Til vores danseskole for klassisk ballet og moderne dans søger vi en koordinator og balletunderviser pr. 1. marts 2023.
Billund Kulturskole er en dynamisk institution med Musikskole, Danseskole og Billedskole. Til Danseskolen søger vi nu, samlet i én deltidsstilling, en koordinator og underviser, der brænder for dansen og for at give børn og unge en fagligt inspirerende og spændende balletundervisning på vores hold. Vi er bl.a. blevet en del af Talent Billund, som arbejder med talentudvikling i anerkendende og motiverende fællesskaber. Dertil er vores varemærke at skabe events og projekter, der rækker ud til andre samarbejdspartnere og eksterne brugere.
Skolen for dans har pt. ca. 100 elever. Udover dig består lærerteamet af vores lærer i moderne dans, og sæsonen strækker sig over 37 uger med opstart i uge 34.
Som koordinator for Danseskolen er du koordinator for danselærerteamet, og du står ligeledes for koordination og samarbejde med Kulturskolens ledelse. Ligeledes vil du være koordinator for vores Talent Billund-aktiviteter, og dertil kommer administrative opgaver på området såsom bl.a. elevadministration, arrangementsplanlægning, tovholder for dragter og kostumer og kommunikation.
Som danse-koordinator forventer vi:
- At du er velorienteret på det dansefaglige område og ser potentialer i forskellige tværfaglige samarbejder.
- At du er god til at fostre nye idéer og tilpasse dem til virkeligheden.
- At du har gode samarbejdsevner og ligeledes kan arbejde selvstændigt og struktureret.
- At du kan håndtere perioder med ekstra mange bolde i luften og fleksibel arbejdstid.
- At du har erfaring med talent-arbejde.
- At du er en tydelig og rettidig kommunikator, både skriftligt og mundtligt, samt har flair for PR/SoMe.
- At du kan kommunikere på både dansk og engelsk, da vi har mange internationale elever
- At du er god til at skabe kontakter eksternt og internt.
- At du kan indgå i den humoristiske tone, som karakteriserer den samlede institution.
Om dine kompetencer og erfaringsbaggrund som balletunderviser:
- Høje balletfaglige kompetencer med rødder i det professionelle, klassiske balletmiljø.
- Kan undervise på såvel begynder-, mellem- og øvet niveau, herunder tåspids-undervisning.
- Kan arbejde struktureret, selvstændigt og tager ansvar for dine hold.
- Er kreativ og udviklingsorienteret.
- Er god til at kommunikere, både med børn, forældre, kolleger og administration.
- Er empatisk, imødekommende og brænder for dit arbejde.
- Kan tale og undervise på dansk og engelsk.
Vi tilbyder:
- Imødekommende og læringssultne elever, primært i alderen 5-19 år.
- Engagerede og velkvalificerede kolleger
- Et kreativt og inspirerende miljø med udviklingsplaner for de kommende år
Se mere på www.billundkultur.dk og www.talentbillund.dk
Aflønning og øvrige ansættelsesvilkår: Ansættelse pr. 1. marts 2023. På Billund Kulturskole ansættes medarbejdere i henhold til gældende overenskomst for musikskolelærere mellem KL og FMM. Stillingen er en fastansættelse, som er normeret ca. 22/37 af en fuldtidsstilling, inkl. tid til forberedelse, møder og aktiviteter.
For yderligere information: Kontakt kulturskoleleder Per Weile Bak, pwb@billund.dk, 30 12 56 32. Træffes efter 4. januar.
Ansøgningsfrist: Søndag 22. januar 2023. Samtaler afholdes torsdag 26. januar 2023 i løbet af formiddagen.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien