Kostumeassistent til DR Kostume-Sminke

Jobbet kræver, at du er parat til at løse mange forskellige opgaver, og har en naturlig lyst til at være i dialog med vores mange kunder. Du skal være god til at holde overblikket i en travl hverdag, og det vil være en fordel, hvis du kan arbejde strukturere en opgave, hvor løsningen ikke er givet på forhånd. Opgaverne vil spænde fra historisk kostumering og drift af tv-shows, - til syning, strygning og oprydning på vores magasin.

Dine kvalifikationer

  • Har færdiggjort den 4-årige skrædderuddannelse eller tilsvarende fagrelevant uddannelse, som fx designer eller designteknolog
  • Har erfaring med kostumering eller styling fra mode, teater, TV eller film
  • Har erfaring med at arbejde med Stilhistoriens perioder
  • Behersker tilskæring på B-niveau         
  • Viden om trend og have en naturlig interesse for modebranchen   
  • Har flair for IT, da det er et vigtigt arbejdsredskab hos os     

Du skal være kreativ, engageret og parat til at tænke nyt i din opgaveløsning. Du er initiativrig og forstår at strukturere og prioritere din arbejdsopgaver. Du forstår at omsætte ideer til handling. Vi lægger vægt på, at du har en høj faglighed, og holder dig opdateret på de nyeste trends. Mest af alt skal du være en god holdspiller.

Dine arbejdsopgaver vil være

  • At være assistent for kostumier eller stylist på DR’s produktioner
  • At udføre sy opgaver på værksted
  • Sammen med teamet varetage den daglige drift af vasketøj, rens, strygning og reparationer til vores mange programmer
  • Rådgivning og vejledning i forbindelse med henvendelser fra vores kunder             
  • Varetage opgaver på vores kostumemagasin

DR producerer fra tidlig morgen til sen aften alle dage hele året rundt, og du skal forvente at der vil være morgen-, aften- weekend- og helligdagsvagter.

Vi tilbyder et spændende job i DR Medieproduktion, som er Danmarks største produktionsenhed. Den ledes af en underdirektør og omfatter i alt ca. 480 medarbejdere. Du vil få ca. 30 faste og freelance-kolleger DR Kostume-Sminke, og vil få mulighed for at indgå i mange forskellige samarbejder på tværs af hele DR.

Du er velkommen til at kontakte områdeleder Lotte Matine Massius, mail lomm@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

 Ansættelsen er en fastansættelse og ansøgningsfrist er 17. januar.