Kreativ video-creator med grafisk snilde

Er du vild med at formidle et budskab visuelt? Og brænder du for at fange og inspirere forskellige målgrupper med video, billeder og grafik?

Vi søger nye visuelle kræfter til vores 5-mands-team i Vermund Larsens marketingafdeling. Vi er et team af specialister med styr på digitale kanaler, tekster og produkt USP’er og vi mangler dig som spydspids på video og grafik – kan du se det for dig?

Stillingen er på fuld tid, og består af:

  • kreativ udformning af video- og fotomaterialer til forskellige kanaler og formål
  • videoproduktion fra idégenerering over optagelse og redigering til publicering
  • grafisk udformning af diverse opgaver – med fokus på digitale medier
  • mindre fotoopgaver såsom produktfoto og billedredigering i Photoshop
  • deltagelse i kampagneplanlægning og udarbejdelse af materialer hertil

Vi forventer, at du:

  • er opsøgende og elsker at formidle et budskab via video , billeder og grafik
  • er idérig og samtidig forstår de forskellige kanalers præmisser og tekniske forudsætninger
  • kan drive egne projekter og trives godt med at arbejde i et team
  • er fagligt nysgerrig og holder dig opdateret på dit felt
  • har erfaring og en relevant baggrund indenfor grafisk formidling, design eller videoproduktion
  • er en ørn til Adobe-programmer og især Premiere Pro.

Du kan se frem til:

  • en hverdag med stor variation indenfor grafisk formidling til tre forskellige forretningsområder
  • et job med mening, da du skal skabe visuelle historier i forhold til at:
    • gøre hverdagen lettere for mennesker med skavanker og handicaps (vela.dk).
    • hjælpe mennesker med krævende jobs i sundhedssektoren (vela-medical.dk).
    • fortælle historien om de bedste designstole at sidde i (vermund.eu).
  • et uformelt og energisk team med højt til loftet og god plads til læring og diskussioner
  • en spændende arbejdsplads i udvikling og vækst
  • morgenmad, masser af kaffe og mulighed for frokostordning.

Lyder det som noget for dig?

Så send os en ansøgning, CV og portfolio via Jobindex’ Quick Apply senest d. 20. januar. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte marketingchef, Sanni Jørgensen, på 4040 6942.

Vi ser frem til at høre fra dig.